frands.dk

post[at]frands.dk

Har du googlet noget, du ikke kan finde her på siden?
Så søg her: (skelner mellem store og små bogstaver)

Menu

Håndværk
Resten af hjemmesiden
   Frændefortegnelse
   Egense
   Søværts
   La Poderosa
   Ivar Huitfeldt
   Krigsminder
   Peregrin
   Bissens Klumme
   Diverse
   Gamle blog
      Ny blog
      Videre
      Blue Monday
      Blue Monday II
      Ikke mærkeligt
      Ateister og ignoranter
      Tagged
      Viby Jylland
      Haiku
      Sportsånd
      Sportsånd II
   Gamle forside

Arkiv

Sidste fem

Tagged. Eller ...

Jeg er ikke blevet tagged. Men jeg ville så gerne. Derfor har jeg bedt Kirle om hun ikke nok ville gøre det. Det gjorde hun så.

4 jobs, jeg har haft:
Jeg blev født under Marshallhjælpen og har bestræbt mig på at være på overførselsindkomst lige siden. Nogle jobs blev det dog til:
- Bogopstiller på Mou Kommunebibliotek til 3 kroner i timen hver torsdag eftermiddag i skoleåret 1971-72.
- Rejsende lotterisælger for Sønderjysk Forening i sommeren 1979. Jeg fik udleveret en Fiat Ritmo, som jeg kørte rundt i hele Jylland i.
- Bådebygger på Sønderborg Yachtværft i 1983. Eventuelle mentale malfunktioner, jeg måtte lide af, vil jeg henføre til styrendampene, der langt oversteg den tilladte koncentration.
- 15 – 16 ansættelsesforhold som betoner hos diverse entreprenører i løbet af den sidste snes år (jeg vil betone, at betoner udtales, så det rimer på balloner).

4 film, jeg altid kan se igen:
- The Passenger/Profession reporter af Michelangelo Antonioni. Jeg kunne godt tænke mig at køre rundt i Europa i en hvid convertible sammen med Marie Schneider. Vises i øvrigt i Øst For Paradis fra 5. maj.
- Dr. Strangelove. Fantastisk morsom.
- The Godfather.
- Mon bel amour, ma déchirure med Catherine Wilkening. Så kan Mickey Rourke og Kim Basinger godt gå hjem og lægge sig i 9½ uge.

4 steder, hvor jeg har boet:
- Kollektivet Vinderupvej 10 i Nørre Tranders (Aalborg).
- Ladegårdsgade 1A i Aalborg – alene for en sjælden gangs skyld.
- Sebaco, Nicarague.
- Kollektiv, Store Torv, Århus i mange år. På det seneste i en næsten almindelig kærnefamilie.

4 tvshows, jeg holder af at se:
Jeg holder ikke af tvshows. Undtagelsen er
- The Westwing/Præsidentens mænd.

4 steder, hvor jeg har holdt ferie:
Jeg tillader mig at medtage længere rejser:
- Tenerife i 1979. En uges chartertur – første gang, jeg var sydpå.
- På Middelhavet. Grækenland – Spanien med Alotola i 1985.
- Costa Rica. På bustur fra Nicaragua i 1988.
- Caribien i 1992. Skipper ombord på Den Vilde Jagt fra Spanien til Martinique.

4 partier, jeg har stemt på:
Det bliver vanskeligere:
- Venstre. I min uvidende ungdom.
- Folkesocialisterne i rigtig mange år.
- Enhedslisten. Fra sidste kommunevalg.
Det var det. Jeg vil simpelthen ikke indrømme, at jeg stemte på Ralf Pittelkow, da han stillede op til fællesmarkedsparlamentet for socialdemokraterne.

4 aviser, jeg læser dagligt:
Eller læser. Jeg løser sudokuerne, hvis jeg når det.
- Information.
- Urban.
- MetroExpress.

4 tænkere, som jeg godt kan lide:
- Robert M. Pirsig.
- Louis Althusser.
- Ingeman Arbnor (videnskabsteoretiker).
- Foucault har jeg til gode.

4 websteder, jeg dagligt frekventerer:
Jeg når det ikke dagligt, men ofte:
- fyldepennen.dk.
- blogbot.dk.
- Min netbank.

4 favoritspiser:
- Othellolagkage.
- Kogt laks.
- Mad i det hele taget.

4 steder, jeg hellere ville være lige nu:
Det rækker min fantasi ikke til. Akkurat nu vil jeg helst blive hvor jeg er. Hjemme.

4 bloggere, jeg prikker:
Jeg vil kigge efter nogle, som ikke allerede har svaret på spørgsmålene. Jeg kan sige med sikkerhed, at det ikke bliver uriasposten.

2006-04-02 klokken 02:03:04. Kommentarer (0)

Skriv en kommentar. Html-tags kan anvendes - med varsomhed!

Tekst:   
Navn:   
E-mail:   
Url: http://
Skriv Æ:       
(Se nedenfor)

Sidste kommentarer:

Hadsund 1962 - 1964
Håndværk
Håndværk
I et hjørne af Himmerland
Min morfars violin og andre krigsminder

 
eXTReMe Tracker