frands.dk

post[at]frands.dk

Har du googlet noget, du ikke kan finde her på siden?
Så søg her: (skelner mellem store og små bogstaver)

Menu

Håndværk
Resten af hjemmesiden
   Frændefortegnelse
   Egense
   Søværts
   La Poderosa
      Første samtale
      Vrads Sande
      Grathe Hede
      Kongerslev
      Loppeblomstturen
      Sukkertoppen
      Sønderborg
      Kieler Bucht
      Vlieland
      Stavoren
      Amsterdam
      Hjemme igen
      Afslutningen
   Ivar Huitfeldt
   Krigsminder
   Peregrin
   Bissens Klumme
   Diverse
   Gamle blog
   Gamle forside

Arkiv

Sidste fem

Grathe Hede

   Den næste cykeltur foregik den 2. april, og den startede i Viborg. Her var jeg lidt rundt, så domkirken – udvendig fra – og tænkte over det kolossale arbejde, det måtte have været at hugge hele dette enorme bygningsværk ud af marksten ved hjælp af håndhammer og mejsel.
   Da man ikke kan komme på stor nok afstand til at fotografere kirken, er billedet sat sammen af to fotos, og det yder på ingen måde bygningen retfærdighed. Desuden går det helt galt med linjerne i billedet.



   Jeg så også statuen, der markerer Viborg Landsting, stedet, hvor Jyllands konger blev hyldet i mere end seks hundrede år. Dannede folk genkender umiddelbart dronning Margrethe d. I og hendes søn kong Oluf, der blev konge over hele norden, men døde som ung.



   En snes kilometer nordvest for Silkeborg ligger Grathe Hede, som jeg nåede ad Hærvejen.



   Hærvejen krydser Haller Å ad en gammel stenbro. På sydsiden af åen ligger Kong Knaps Dige. Googler man dette, kan man finde en del enslydende forklaringer om, at diget blev bygget i jernalderen, og at det ikke var egnet til forsvarsværk. Man gætter derfor på, at der har været tale om en toldgrænse.
   Det var i øvrigt her ved Kong Knaps Dige, at slaget på Grathe Hede mellem Valdemar den Store og Svend Grathe stod i 1157.



   På vejen ind mod Silkeborg, hvor turen sluttede, sagde La Poderosa pludseligt: "Hvad mener du med "dannede folk"? Skulle du ikke hellere sige historienørder?"
   "Nå, det ved jeg da ikke," svarede jeg. "Det er vel en del af almindelig dannelse at vide lidt om ens historie. Og dronning Margrethe d. I er jo en af de største danske regenter gennem tiderne."
   "Jamen hvorfor lige historien. Det er jo bare fordi du lige interesserer dig for det. Jeg interesserer mig jo for cykelløb. Ved du måske hvem der vandt Tour de France i 1989?" sagde La Poderosa.
   "Jamen det er jo en fransk begivenhed," svarede jeg.
   "Okay, så man skal altså være dansk for at være dannet!?"
   "Nej, hvis man ved en hel masse om gamle muslimske konger, så opfatter jeg det også som dannet."
   "Gamle guder, gamle konger, gamle fædrelande," sagde La poderosa. "Og flag og pis. Det er hvad alle dine dannede venner, der kan deres kanoner forfra og bagfra, går op i, og det er hvad børnene lærer om i skolen. Men hvad med sådan noget som for eksempel demokrati? Kan de dannede folk redegøre for forskellen på Hal Kocks og Alf Ros' demokratiopfattelser?" La Poderosa talte efterhånden meget hurtigt. "Og hvis lærerne giver sig til at undervise om demokrati i skolen, så vrænger de rundkredspædagogik. Men ikke desto mindre, så er det jo hvad de dannede magthavere siger de kæmper for med krudt og kugler ude i verden, mens de herhjemme gør hvad de kan for at afskaffe det. Hyklere!"
   "Nu taler de jo om at lave en demokratikanon," sagde jeg.
   "Det er jo bare for at have noget at dunke muslimerne oven i hovedet med. Tror du måske, at den form for rundkredsdemokrati, der bliver brugt på Christiania eller i ungdomshuset vil komme med i den kanon!"



2007-10-28 klokken 15:41:06. Kommentarer (0)

Skriv en kommentar. Html-tags kan anvendes - med varsomhed!

Tekst:   
Navn:   
E-mail:   
Url: http://
Skriv Æ:       
(Se nedenfor)

Sidste kommentarer:

Hadsund 1962 - 1964
Håndværk
Håndværk
I et hjørne af Himmerland
Min morfars violin og andre krigsminder

 
eXTReMe Tracker