frands.dk

post[at]frands.dk

Har du googlet noget, du ikke kan finde her på siden?
Så søg her: (skelner mellem store og små bogstaver)

Menu

Håndværk
Resten af hjemmesiden
   Frændefortegnelse
   Egense
   Søværts
   La Poderosa
      Første samtale
      Vrads Sande
      Grathe Hede
      Kongerslev
      Loppeblomstturen
      Sukkertoppen
      Sønderborg
      Kieler Bucht
      Vlieland
      Stavoren
      Amsterdam
      Hjemme igen
      Afslutningen
   Ivar Huitfeldt
   Krigsminder
   Peregrin
   Bissens Klumme
   Diverse
   Gamle blog
   Gamle forside

Arkiv

Sidste fem

Sønderborg

   Da jeg tog afsted på sommerferie i Den Vilde Jagt, var La Poderosa med som dækslast. Den første tur, jeg cyklede, foregik i Sønderborg. Her fotograferede jeg den bygning, der ligger, hvor engang i sin tid Sønderborg Yachtværft lå.

   Jeg tog nedenstående billede af værftet, da jeg var ansat der i 1983. Det tog mig lang tid at genkende et par af husene på begge billeder.

   Slottet set fra broen ...

   ... har ikke forandret sig meget ...

   ... eller udsigten fra Sundeved ...

   ... over mod Als.

   Jeg boede på Nørreled i et kælderværelse, men jeg genkendte ikke stedet, da jeg genså det.

   Mange steder på Dybbøl Banke står der mindesten over soldater faldet i krigen i 1864. Pigerne på billedet tilhørte en skoleklasse eller lignende, der kom forbi, da jeg ville fotografere stenen. De syntes, jeg også skulle fotografere dem.
   "Er du også turist," spurgte de.
   Det måtte jeg jo indrømme.
   "Hvor kommer du fra," ville de vide.
   Jeg fortalte dem, at jeg kom fra Århus. "Er I også fra Århus," spurgte jeg. De talte dansk med accent, og da de også så fremmedartede ud, tog jeg dem for indvandrere.
   "Nej, vi er fra Tyskland," svarede de.
   Der kan man se, tænkte jeg. Her faldt nogle danske soldater i krigen med Tyskland - eller rettere Preussen - i 1864, og nu står jeg på det samme sted og pjatter med nogle unge tyskere. At de øjensynligt er indvandret for en generation eller to siden, gør det endnu mere fornøjeligt.
   "Nå, Rosita, så kom der alligevel et billede med mennesker på," sagde jeg til cyklen.
   "Ja, men det var sgu da ikke din skyld," svarede den.

"Hvorfor fotograferer du det?" spurgte La Poderosa, da jeg tog et billede i gågaden.
   "Her solgte jeg lodsedler i 1979," svarede jeg. "Eller det var i hvert fald her i nærheden."
   "Hvad?" sagde cyklen.
   "Ja, det var den sommer, jeg arbejdede for Sønderjysk Forening eller Sydslesvigsk Foening, eller hvad den nu hedder. De udleverede en Fiat Ritmo - det var sådan en, der var førstepræmien - med et stort skilt på taget, og så blev jeg sendt hele Jylland rundt til alverdens byfester og solgte lodsedler," svarede jeg. "Til ringridderfesten holdt jeg her med Ritmoen."

   "Og jeg tog et billede af optoget," sagde jeg.

   Vi kom over til stedet, hvor Sønderborg Yachtværft efter min hukommelse havde ligget. Der stod en lille håndfuld folk og snakkede. Jeg spurgte dem, om jeg huskede rigtigt.
   Det kunne de bekræfte. "Men det er længe siden, at det blev revet ned," sagde de.
   "Hvad var det, han hed, ham der havde værftet," spurgte jeg.
   "Måske mener du Tony Hansen," sagde de. "Men det er længe siden. Han solgte det, og så begyndte de at lave møllevinger. Men de blev nu aldrig bygget her." De pegede og forklarede at det var foregået et andet sted i byen.

   "Det var firsernes arbejdsmiljøskandale i Danmark," forklarede jeg La Poderosa, da vi cyklede videre. "Der var alt for høje koncentrationer af styren- og acetonedampe i luften, hvor folk arbejdede. De blev syge, nogle fik varige skader." Vi cyklede lidt videre. "Jeg var nu aldrig med til at lave møllevinger. Jeg støbte både," fortsatte jeg. "Men Annette, min daværende kæreste, hun kunne lugte styrendampe i min ånde, når jeg besøgte hende i weekenderne. Så det var nok meget godt, at jeg kom derfra."
   "Det forklarer jo ellers en del," sagde La Poderosa.
   "Tony Hansen. Det navn genkendte jeg ikke lige med det samme," sagde jeg og ignorerede La Poderosas næsvished. "Men efter at have tænkt lidt over det, så er det nok rigtigt nok. Hansen udtalt uden stød, næsten tysk.Jo, det var sgu nok ham, jeg arbejdede for." Jeg tænkte lidt tilbage på tiden på Sønderborg Yachtværft. "Nu skal jeg fortælle dig en morsom lille historie."
   "Okay," sagde La Poderosa.
   Jeg tænkte lidt. "Først vil jeg prøve at genfortælle et citat af Karl Marx, som jeg engang har set. Jeg kan ikke huske ordene, men meningen har jeg ikke glemt: Man siger, at kapitalister er nogle nervøse kællinger, siger Karl Marx."
   "Nej, det er da vist Mogens Lykketoft," indskød La Poderosa.
   "Whatever. Jeg siger jo, at jeg ikke kan huske ordene præcist," svarede jeg. "Karl Marx fortsætter: Men det er kun, hvis profitten er i omegnen af en 5-6%. Stiger den til 20% investerer de anderledes dristigt. Bliver den 100% er de ikke bange for at risikere livet, og bliver den 500%, så er de fuldstændigt ligeglade med, om de risikerer hele deres familie, deres land, ja hele civilisationen."
   "Ja, det er rigtigt nok," sagde La Poderosa.
   "Nå, men tilbage til Sønderborg Yachtværft i '80-erne," sagde jeg. "Nu skal du huske på, at dengang fandtes muren i Berlin stadig. Bresjnev var lige død, men gerontokratiet sad stadig tungt på magten i Sovjetunionen. NATO med Reagan og Thatcher i spidsen havde taget en dobbeltbeslutning om blandt andet at anbringe over 500 nye atomraketter i Europa, og russerne svarede igen med at opstille nye SS20-raketter. Folk var bekymrede, og i de store europæiske byer var millioner af mennesker ude at demonstrere for fred. Jeg var selv med til en demonstration i Aalborg."
   "Hjalp det?" spurgte La Poderosa.
   "Hold nu kæft," sagde jeg. "Nå, men på Sønderborg Yachtværft gik vi nogenlunde uanfægtede rundt og støbte glasfiberbåde. Så en dag kom Tony Hansen ud fra sit kontor med avisen i hånden. Han var så begejstret og eksalteret som en lille dreng, der lige har pakket for 5.000,- kroner elektrisk tog ud af en julegave. "Hør her," sagde han. "Tyskerne vil stille 39.000 beskyttelsesrum op. De skal laves i glasfiber og graves ned i jorden. Det er lige noget for os at lave." Og så tilføjede han begejstret det, jeg synes er så morsomt: "Det er så aktuelt som nogensinde!" Jo, det var Tony Hansen."

2007-12-05 klokken 23:27:50. Kommentarer (0)

Skriv en kommentar. Html-tags kan anvendes - med varsomhed!

Tekst:   
Navn:   
E-mail:   
Url: http://
Skriv Æ:       
(Se nedenfor)

Sidste kommentarer:

Hadsund 1962 - 1964
Håndværk
Håndværk
I et hjørne af Himmerland
Min morfars violin og andre krigsminder

 
eXTReMe Tracker