frands.dk

post[at]frands.dk

Har du googlet noget, du ikke kan finde her på siden?
Så søg her: (skelner mellem store og små bogstaver)

Menu

Håndværk
Resten af hjemmesiden
   Frændefortegnelse
   Egense
   Søværts
   La Poderosa
      Første samtale
      Vrads Sande
      Grathe Hede
      Kongerslev
      Loppeblomstturen
      Sukkertoppen
      Sønderborg
      Kieler Bucht
      Vlieland
      Stavoren
      Amsterdam
      Hjemme igen
      Afslutningen
   Ivar Huitfeldt
   Krigsminder
   Peregrin
   Bissens Klumme
   Diverse
   Gamle blog
   Gamle forside

Arkiv

Sidste fem

Amsterdam

   Vi sejlede fra Galamadammen og ud over IJsselmeer, mod sydvest og Enkhuisen, i en vind, der lå et sted mellem hård vind og kuling fra sydvest - altså i modvind.
   "Hvad så, Rosita Nordsøfarer, er du skidesøsyg?" spurgte jeg.
   "Vel er jeg da ej," svarede cyklen.
   "Nå, det kunne da ellers godt se sådan ud, sådan som du ligger der med styret ud over rælingen," sagde jeg.
   "Årh hold kæft," svarede den. "Det er al det tovværk, der hænger og dingler ned fra masten, som er ved at rage mig i vandet hele tiden. Man kan jo ikke være nogen steder."
   "Jamen det er da en ærlig sag at være søsyg," sagde jeg. "Det sker for selv de bedste."
   "Jeg fejler sgu ikke noget," vrissede La Poderosa.


   Vi besøgte et par byer i Noordholland, hvorefter vi satte kursen mod Amsterdam. Her blev vi i næsten to uger.
   "Hvad så, Rosita," sagde jeg til cyklen et par dage efter vi ankom til byen. "Skal du bare stå her og ruste, eller skal du med ind og se på byen?"
   "Nej, jeg har det fint her," svarede den. "Amsterdam er cykeltyvenes hovedstad. Vidste du ikke det?"
   "Jamen du har da lås på," sagde jeg.
   "Det er ikke tilstrækkeligt med den indbyggede lås," svarede cyklen. "Her i byen har alle fornuftige folk mindst to låse på deres cykler. Udover den almindelige har de også en svær kædelås, så man kan låse cyklen fast til et vejskilt eller noget."
   "Nå. Men okay så," sagde jeg.
   "Man siger jo, at kanalerne i Amsterdam er 3 meter dybe," fortsatte La Poderosa. "En meter vand, en meter cykler og en meter mudder. Jeg har ikke lyst til at ende dér."
   "Jeg tog ellers et billede af en damecykel derinde her i eftermiddag," sagde jeg. "Var det ikke en for dig?"

   "Årh, sådan en gammel pyntesyg væltepeter," svarede La Poderosa.
   "Nå, du er måske mere til små franske racercykler?" spurgte jeg.
   "Hold din kæft," sagde La Poderosa.
   "Men hvad så med den her, som jeg så i Alkmaar, da vi var deroppe?" spurgte jeg. "Eller den er måske lidt for androgyn?"

   "Hold nu kæft," gentog cyklen.
   "Okay, du er måske ikke parat til at binde dig? Men hvad så med nogle af de cykler, der står i vinduerne? De her er fra Alkmaar, men der var da også mange i Amsterdam," sagde jeg.
   "Jeg skal ikke have noget med damecykler fra udstillingsvinduer at gøre," sagde La Poderosa.
   "Nå, det er for umoralsk for dig?" sagde jeg. "Det troede jeg ikke sådan en gammel kulturradikal som dig ville have moralske kvababbelser over."
   "Jamen de cykler i de vinduer kan gøre hvad de vil for min skyld, Bare jeg ikke skal blandes ind i det," sagde La Poderosa.
   "Men hvad så med den lille foran?" spurgte jeg.
   "Du er syg i hovedet, mand," svarede cyklen.

   Da vores ferie var slut, kom en ny flok folk for at sejle i båden. De kom i en stor bil, som vi kørte i hjem. La Poderosa hang bagpå, og det var en glad dag for den, da den endelig fik asfalt under sig igen, og det gik hjemad.


2008-02-17 klokken 22:01:16. Kommentarer (0)

Skriv en kommentar. Html-tags kan anvendes - med varsomhed!

Tekst:   
Navn:   
E-mail:   
Url: http://
Skriv Æ:       
(Se nedenfor)

Sidste kommentarer:

Hadsund 1962 - 1964
Håndværk
Håndværk
I et hjørne af Himmerland
Min morfars violin og andre krigsminder

 
eXTReMe Tracker