frands.dk

post[at]frands.dk

Har du googlet noget, du ikke kan finde her på siden?
Så søg her: (skelner mellem store og små bogstaver)

Menu

Håndværk
Resten af hjemmesiden
   Frændefortegnelse
   Egense
      Hals-Egensefærgen
      Egense Friskole
      FDF
      Dokkedal Både
   Søværts
   La Poderosa
   Ivar Huitfeldt
   Krigsminder
   Peregrin
   Bissens Klumme
   Diverse
   Gamle blog
   Gamle forside

Arkiv

Sidste fem

FDF i Mou, 1965-66

Det var tidligt på året 1965, at jeg, min lillesøster Bente og min lillebror Knud kom i pleje hos Morbror Folmer og Tante Inger i Folby, mens vores forældre var på en to ugers ekstraordinær ferie. Bente og jeg kom til at gå i Folby Skole, hvor Morbror Folmer var inspektør, og Knud blev passet af Tante Inger.

En aften havde den lokale spejdertrop et præsentationsarrangement i skolen. Fætter Henning og vistnok også kusine Birthe var spejdere, så vi var selvfølgelig med allesammen. Spejderne viste mange forskellige spændende ting, blandt lavede de ild med en slags bue, en pind og noget mos eller lignende.

Jeg var meget fascineret, og kunne godt tænke mig at blive spejder. Det blev på mødet oplyst, at man kunne starte, når man var fyldt 8 år. Jeg var over 9 år, så det var på høje tid, at jeg meldte mig. Jeg havde allerede spildt næsten halvandet år uden at være spejder. Det var første gang, jeg følte, at livet smuttede forbi mig.

Når jeg senere har fået følelsen af, at livet smuttede fra mig, så har jeg tænkt tilbage på disse halvandet år, hvor jeg ikke var spejder. Det har nogle gange sat tingene lidt i relief for mig.

Hjemme i Egense igen blev mulighederne undersøgt. Det har uden tvivl været min mor, der fandt ud af, at der var startet en FDF-trop i Mou. Lederen var Kronborg, der i civilt var kommis i Brugsen.

I FDF kunne man først starte, når man var blevet 10 år, så da jeg blev medlem i efteråret 1965, kort tid inden min 10-års fødselsdag, så var jeg på højde med livet igen. Fætter Carl Helge, der er en halv snes år ældre end mig, havde været FDF-er, og havde stadig uniformen hængede i skabet. Den overtog jeg, og så var jeg klar.



Jeg kom til at tænke på min FDF-tid, da jeg for nogle dage siden så de gamle billeder, der for nyligt er lagt ind på gruppen Mou Skole på facebook. Det satte gang i minderne. FDF-aftenerne i Mou foregik i den gamle skole, der lå (ligger?) overfor den knap så gamle skole, der åbenbart (jfr. facebook) er blevet raget ned for nogle få år siden. Den helt gamle skole var en stråtækt bygning, hvor der stadig i 1965 var nogle lokaler, der altså kunne bruges af blandt andet FDF.

Bag på det indscannede billede, der er taget i efteråret 1965, har min mor skrevet, at jeg var den eneste dreng fra Egense, der var med i troppen, men jeg husker, at der var flere andre, blandt andet Torben Andersen. De må så være kommet med senere.

FDF i Mou skuffede mig. Der var alt for mange alt for store og alt for støjende drenge, og aftenerne gik med råb og skrig og ballade. Jeg deltog ikke i løjerne, men fulgte dem lettere skræmt.

Jeg kan ikke huske hvad vi foretog os til dagligt, bandt nogle knob, lavede lidt dekorationer til jul, hvad ved jeg.

Jeg husker en slags øvelse en aften. Vi blev briefet hjemme i lokalet, en kortskitse blev tegnet op på tavlen. Det var et område ude på Mou Hede. Vi skulle sprede os over det pågældende område, der var bevokset med nåletræer, gennemtrave det, finde en vej i den anden ende og følge den tilbage til bilen. Vi blev alle kørt afsted, sat af en af gangen, og vi begyndte at trave gennem skoven. Det var vinter, der var bælgmørkt og der lå sne på træerne. Jeg bevægede mig fremad mellem to trærækker i lang tid, mens mine bukser blev våde af sneen, der smeltede på dem. Jeg hørte en dreng til den ene side græde højt, fordi han var faret vild. Jeg blev urolig, men fortsatte fortrøstningsfuldt. Indtil jeg nåede ud af skoven. Så var jeg også færdig at græde. Jeg havde forventet at finde tilbage til asfaltvejen, men den vej, jeg havde nået, var en lille skovvej, dækket af sne, og jeg anede ikke i hvilken retning, jeg skulle gå. Jeg husker stadig mit tunge åndedræt gennem min sammensnørede hals, mens jeg gik hen ad vejen i den retning jeg nu tilfældigt havde valgt. Jeg husker ikke, hvordan jeg fandt tilbage til bilen, men aftenen endte dog godt. Min far hentede mig i bil, fordi han syntes, det var synd for mig, at jeg skulle cykle hjem til Egense i snevejr.

I sommeren 1966 skulle FDF-Mou deltage i den årlige FDF-sommerlejr på Sletten ved Himmelbjerget. Vi blev orienteret en aften, og jeg husker, at jeg ikke var begejstret ved tanken om at skulle på lejr, hvorimod Torben Andersen var fyr og flamme. Vi kom hjem til vore mødre, og min mor overtalte mig til at tage afsted. Jeg gik over til Torben for at snakke med ham, men i mellemtiden havde han bestemt sig til ikke at tage afsted. Så jeg var vist den eneste dreng fra Egense af de 10 drenge, der kom afsted, 6 pilte og 4 væbnere var vi. Der var ingen leder med.

Vi kom med tog til Ry og blev på en eller anden måde fragtet ud til lejren, hvor vi blev delt. Vi 6 pilte kom i den lille lejr, mens de ældre væbnere kom i den store.

Vi ankom til lejren en lørdag, og om søndagen ville min familie besøge mig. De ville komme om eftermiddagen, og et minut over 12 kunne jeg ikke forstå, hvor de blev af. Jeg blev dybt ulykkelig over, at de tilsyneladende svigtede mig, og fra det tidspunkt og resten af ugen, som lejren varede, led jeg af en forfærdelig hjemve. Min familie ankom senere på eftermiddagen, så de mente, de havde holdt deres løfte. Jeg følte mig dog stadig svigtet, og deres besøg ændrede ikke på det.

Jeg var dog ikke den eneste, der længtes hjem. Kaj Gade, der var med i væbnergruppen, måtte tage hjem i utide på grund af hjemve.

I starten af lejropholdet fik vi udleveret noget, der efter en del bearbejdelse kunne blive til en økse af træ. Det var meningen, at vi i løbet af opholdet skulle bearbejde træet med vore dolke, og på den måde færdiggøre øksen. Det blev dog ikke til meget for ret mange af os, og først da jeg kom hjem og fik træet i en høvlebænk og bearbejdet det med noget professionelt værktøj, kom det til at ligne noget. Jeg skrev "Sletten 1966" på siden af den og hængte den op på væggen over min seng, hvor den hang resten af min barndom.

Jeg husker ikke, hvor længe jeg var medlem af FDF. På et tidspunkt blev møderne flyttet til præstegården, og jeg husker, at det var her, lederne en aften sendte os ud i gården, mens de talte fortroligt. Efter deres samtale kom vi ind og blev præsenteret for deres afgørelse, at det var slut med FDF i Mou. Jeg var nærmest lettet.

2008-11-15 klokken 16:38:53. Kommentarer (0)

Skriv en kommentar. Html-tags kan anvendes - med varsomhed!

Tekst:   
Navn:   
E-mail:   
Url: http://
Skriv Æ:       
(Se nedenfor)

Sidste kommentarer:

I et hjørne af Himmerland
Min morfars violin og andre krigsminder
Sangen om Ivar Huitfeldt
Sangen om Ivar Huitfeldt
Sangen om Ivar Huitfeldt

 
eXTReMe Tracker