frands.dk

post[at]frands.dk

Har du googlet noget, du ikke kan finde her på siden?
Så søg her: (skelner mellem store og små bogstaver)

Menu

Håndværk
Resten af hjemmesiden
   Frændefortegnelse
   Egense
   Søværts
      Sverige 1984
      Biscayen 1987
         Indledning
         Sejl ud
         Afgang
         Om
         Kielerkanalen
         Nordsøen
         Kanalen
         Salcombe
         Biscayen I
         Biscayen II
         Gibraltar
      Det sidste togt 2010
   La Poderosa
   Ivar Huitfeldt
   Krigsminder
   Peregrin
   Bissens Klumme
   Diverse
   Gamle blog
   Gamle forside

Arkiv

Sidste fem

Kielerkanalen, sidste halvdel

Mandag den 25. maj 1987, kl. 13:00

Vi sejler stadig langs Kielerkanalens nyudsprungne træer & sjællandske grøftekanter. Vi regner ikke med at komme i land igen før Lissabon, bortset fra et kort ophold, når vi skal gennem slusen i Brunsbüttel; så det varer lidt inden jeg igen oplever den nordeuropæiske sommer.
Bjarne har vist os en god sport: Når vi møder enheder fra den Slesvig-Holstenske Enhedskommando, kipper han med flaget. Og sateme om ikke de sender en gast agterud og kippe med det tyske!
I nat lå vi i Rendsburg, hvor vi i morges købte toldfrit ind. Og hvor jeg måtte købe en livline for 144,10 DM! Jeg føler mig rullet, på en eller anden måde.

Men vi fik en god nats søvn, den sidste i et par uger. I morgen, når vi kommer ud af Elben, og endelig er kommet rigtig afsted, vil jeg atter være kronisk søvnig. Mine tanker vil blive viklet ind i noget sejt polyesterbomuld, der vil hæmme skrivningen af denne bog. Jeg tror heller ikke, jeg vil få læst så særlig meget i mine bøger.
Nu får vi se!

Om at hilse på den tyske marine

Februar 2010

Jeg ved ikke, om de mange tyske flådefartøjer – flere snese, tror jeg - vi mødte undervejs i Kielerkanalen, var fra Den Slesvig-Holstenske Enhedskommando, jeg ved ikke engang, om der er en instans, der hedder sådan. Lige meget. Da vi mødte et af de første fartøjer, gjorde Bjarne det, at han tog vores flagstang med flag op af sin holder og holdt det sænket ud over søgelænderet, så det var synligt fra det modsejlende flådefartøj. Det medførte, som skrevet, at en gast på flådefartøjet blev sendt agterud, hvor han firede deres meget større flag halvt ned fra deres meget større flagstang. Så satte Bjarne vores flag tilbage på plads, hvorpå den tyske gast firede deres flag op igen.

Vi fandt det så morsomt, at vi hilste på samtlige tyske flådefartøjer, som vi mødte. Det var jo ikke nogen større anstrengelse for os at udvise denne lille høflighed. Derimod havde tyskerne mere arbejde med hilseriet. Jeg husker navnlig et forholdsvist stort fartøj, som vi hilste på. Straks vores flag blev holdt ud over skibssiden, kunne vi høre, at der blev råbt en ordre over skibets højttaleranlæg. Det bevirkede, at en gast, der befandt sig på øverste dæk agter på flådefartøjet i hurtig løb måtte bevæge sig frem til midten af skibet, fare ned ad en trappe til dækket under, og derefter igen i løb bevæge sig agterud indtil han nåede flagstangen og i sidste øjeblik inden vi passerede hinanden fik deres flag halvvejs ned. Vi satte vores flag på plads, han fik sit op igen, hvorefter han vinkede til os med en stor armbevægelse.

Jeg tror, de var glade for, at en dansk båd viste den tyske flåde den respekt. Vi gjorde det selvfølgelig bare fordi vi syntes, det var sjovt at se tyskerne få så travlt.

Jeg har aldrig prøvet det hverken før eller siden. Måske man skulle overveje at gøre det næste gang, man får chancen. Men det er jo nok kun på krigsskibe i fredstid, man har så god tid, at man vil gøre så meget ud af det.

2010-03-14 klokken 23:42:14. Kommentarer (0)

Skriv en kommentar. Html-tags kan anvendes - med varsomhed!

Tekst:   
Navn:   
E-mail:   
Url: http://
Skriv Æ:       
(Se nedenfor)

Sidste kommentarer:

At støbe beton i jord
Hadsund 1962 - 1964
Håndværk
Håndværk
I et hjørne af Himmerland

 
eXTReMe Tracker