frands.dk

post[at]frands.dk

Har du googlet noget, du ikke kan finde her på siden?
Så søg her: (skelner mellem store og små bogstaver)

Menu

Håndværk
Resten af hjemmesiden
   Frændefortegnelse
   Egense
      Hals-Egensefærgen
      Egense Friskole
      FDF
      Dokkedal Både
   Søværts
   La Poderosa
   Ivar Huitfeldt
   Krigsminder
   Peregrin
   Bissens Klumme
   Diverse
   Gamle blog
   Gamle forside

Arkiv

Sidste fem

I et hjørne af Himmerland

Aalborg Stiftstidende tirsdag den 17. januar 1961:

Lokalhistoriker vil kalde Hals-Egense færgen ”Guld-Harald”

”Det sorte sogn” Mou kommer frem i projektørlyset i løbet af foraaret

   Omkring paaske ventes den nye Hals-Egense færge at sætte over Limfjorden for første gang. Det bliver en stor dag for de to kommuner, der har arbejdet saa stærkt for denne sag, Hals og Mou, og ikke mindst i Mou – engang kaldet det sorte sogn – venter man, at der vil ske en rivende udvikling.

   Den vil naturligvis først og fremmest komme omkring Egense, hvor udviklingen næsten har staaet stille, siden fyret byggedes i 1875, men ogsaa den øvrige del af kommunen ventes at faa gavn af den nye færgetrafik.

Den omstridte skole

   I de senere aar der der begyndt en række store projekter i forbindelse med færgeruten. For fire-fem aar siden begyndte udbygningen af ca. 20 km strandvej fra Øster Hurup til Egense fyr, og dette arbejde er nu færdigt, bortset fra 100 m, som ikke kan gøres klar, før skolen bliver revet ned.
   Vejen er anlagt, saa den skal gaa gennem Egense skole paa langs, og hvis det var gaaet efter sogneraadets plan, skulle den for længst have været færdig. Da vejarbejderne begyndte, købte kommunen en grund i Egense by, og det var meningen, at der her skulle bygges en ny skole, men den nye skolelov satte en stopper for planerne, og sogneraadet besluttede da at overføre børnene til Mou Centralskole og udvide denne.
   Paa et orienterende møde blev disse planer forelagt beboerne i Egense skoledistrikt, men her stødte sogneraadet uventet paa stærk modstand, og dermed var bolden givet op til den meget omtalte skolestrid, der kulminerede i en afstemning blandt beboerne i skoledistriktet.
   Af 193 stemmeberettigede mødte de 177 op og afgav deres stemme, og med overvældende flertal, 173 stemmer mod 3 nej og een blank, sikrede Egense-boerne sig ret til at beholde skolen.
   Men det hjalp ikke meget. Vejen var anlagt, saa den standsede 10 meter fra skolens gavl og fortsatte paa den anden side, saa skolen kunne ikke blive staaende. Kommunen købte saa smedemester Carl Jensens hus og smedie i Egense, og indretningen af en skolestue i smedien og en i huset er nu sat i gang. Skolestuerne skal være færdige snarest muligt, saa den gamle skole kan komme væk, for vejen skal være færdig, naar færgeruten aabnes.

Udviklingen ved fyret

   I november 1958 rejstes et nyt 21 meter højt bagfyr paa ”Hjørnet”, og det gamle fyr fra Christian IX’s tid blev revet ned. I foraaret 1959 blev de første spunsplanker til den 400 meter lange mole til færgelejet drevet ned i fjordbunden, og for enden af den er selve molehovedet med færgelejet bygget. Der mangler kun selve broklappen og uddybning, og dette bliver klaret i løbet af foraaret.
   Et areal paa 3,5 tønder land øst for vejen helt ude ved molen er af Mou kommune blevet beplantet og stillet til raadighed til campingplads. Kommunen agter ikke selv at drive campingpladsen, men har ført forhandlinger med Dansk Camping Union angaaende leje af pladsen, men endnu er man ikke naaet frem til at faa en aftale eller kontrakt i stand.
   Ved campingpladsen, og til dels paa den sløjfede gamle vej, har kommunen anlagt parkeringspladser, der allerede i den forløbne sommer er blevet flittigt benyttet af de mange turister, der har været ude at se paa færgelejet. Paa den anden side af vejen er murene rejst til et motel og en servicestation.
   Ind langs Limfjorden i nærheden af molen har direktør Svend Andersen, Aalborg, købt 18,5 tønder land i tilslutning til sin sommerbolig ”Færgehuset” . Arealet er nu udstykket i 49 store sommerhusgrunde, og i løbet af det næste par maaneder skal der anlægges en 8 meter bred vej mellem grundene, og der skal bygges en lang badebro ud i fjorden. Direktør Andersen har allerede haft mange forespørgsler paa grundene, men han aabner ikke for salget før til paaske.

Frem i lyset!

   Det er efterhaanden mange aar siden, ”Hjørnet” fik elektrisk lys, men det ligger langt fra den nærmeste transformator, og ledningsnettet er ikke senere blevet udbygget. Gaardejer Ejler Andreassen, Brøndbjerggaard, der er formand for transformatorforeningen, siger:
   - Vort ledningsnet har i flere aar været overbelastet, fordi der er for mange sluttet til, og med den udvikling, der er sat i gang herude, skal der for fremtiden bruges meget mere strøm, end vi kan levere. Nu skal der bygges en transformator her, saa forsyningen kan være klar i god tid før færgerutens aabning.
   Desværre har vi mødt en del modstand med hensyn til højspændingsmasternes placering, for i vor mekaniserede tid, da mange landmænd har mejetærsker og andre store maskiner, er ingen landmænd interesseret i at have saadanne master til at staa i vejen midt paa en mark. Men med ganske faa undtagelser er alle formaliteter og aftaler dog nu i orden, og hvad angaar de sidste vil jeg pointere, at baade transformatorforeningen og elektricitetsselskabet foretrækker forhandlingens vej frem for ekspropriation, der blot vil fordyre og forsinke bygningen af transformatoren.
   - Kan færgeforbindelsen trække nye folk til, saa der vokser en by op her?
   - Nej, den eneste mulighed for, at ”Hjørnet” med tiden kan blive til en ny by, er en fabrik af en eller anden art herude, og det ser vi naturligvis gerne. Ellers er det for tidligt at spaa om udviklingen, men jeg tror, der i løbet af faa aar vil ligge en stor sommerhusby her. Der er jo allerede nu en meget stor interesse for grundene. Af almindelige huse er der kun ca. 10, foruden gaardene, og jeg tror ikke, der bliver bygget ret mange flere.

Egenseøre og Guld-Harald

   Lokalhistorikeren, gaardejer Niels Hansen Steffensen, der kun bor en halv kilometer fra det nye færgeleje, er ikke saa meget interesseret i de turister, færgeforbindelsen vil bringe til egnen, som i at faa ”Hjørnets” navn ændret til det oprindelige ”Egenseøre”.

   - Stedet er første gang nævnt i historien i 1577, og da var navnet Egenseøre. I dette aar blev der rejst to høje varder af tømmer for at lette de søfarende indsejlingen til Limfjorden.
   Under Christian den Fjerde blev der i 1647 anlagt en stor skanse i Hals og et par mindre paa Egensesiden til forsvar for indsejlingen, og arbejdet fortsattes under Frederik den Tredje. Efter denne periode ændredes navnet i de gamle optegnelser til Egense Skanse.
   I 1875 blev der opført et, efter den tids forhold, moderne fyr, og gradvist ændredes navnet til Egense Fyr.
   Som tiden gik, blev fyret umoderne, og nye fyrsystemer blev stillet op, og for ca. 50 aar siden dukkede navnet Hjørnet for første gang op, og i dag bruges begge betegnelser, baade ”Fyret” og ”Hjørnet”.
   Efterhaanden som det nye fyr blev rejst, degraderedes fyret fra 1875 til redskabsskur, og efter rejsningen af det nyeste i 1958 blev det revet ned.
   Niels Hansen Steffensen har til baade sogneraad og stednavneudvalg indsendt forslag om, at navnet ændres til ”Egenseøre”, og han venter spændt paa afgørelsen.
   Ogsaa til færgen har Niels Hansen Steffensen et navn, nemlig Guld Harald. Saadan hed den første mand, der i historien er nævnt i tilknytning til Hals og Egenseøre. Han var en brorsøn til kong Harald Blaatand.
   I en fortælling fra midten af det 10. aarhundrede hedder det, at Harald Graafeld, der nogle aar tidligere var blevet konge i Norge, kom til Hals og laa med sine skibe og ventede paa Harald Blaatand, som han efter aftale skulle møde der. Saa kom Guld-Harald med ni veludrustede skibe og udfordrede ham til kamp, og de steg med deres mænd i land paa Nordmandshagen, hvor Harald Graafeld med de fleste af sine mænd faldt efter en heftig strid. De faldne blev begravet paa Odden ved Hals, der derefter fik navnet Normandshagen. Senere blev Guld-Harald for øvrigt fanget af Hakon Jarl og hængt, og hans gravhøj findes endnu i Hals.

35 aars ophold i færgefarten

   Færgeforbindelse mellem Egense og Hals er for øvrigt ikke nogen ny idé. I Hugo Matthiesens bog ”Limfjorden” omtales en flok korsfarere, der paa deres vej til Det hellige Land blev færget over fra Hals til Egenseøre, og op gennem tiderne har der altid været een eller flere færgemænd i Hals, indtil den sidste i 1925 lagde op paa grund af alder.
   Paa det tidspunkt var vejnettet saa godt udbygget, og forbindelserne til Aalborg saa gode, at ingen længere gad rejse fra Mou til Hals for at gøre indkøb, saa den gamle færgemand fik ingen afløser. Kom der en sjælden gang en rejsende, der ville sættes over, maatte han akkordere med stedets fiskere om det eller benytte færgemanden fra Mou Bro, hvor der indtil for et par aar siden var fast færgemand.

Meget gammelt i sognet

   For turister er der nok at se paa i Mou sogn. Cirka tre kilometer fra færgelejet kommer man til Egense by, der har smaa 200 indbyggere. Der er kun ganske faa nyere huse, og flere af gaardene er de samme, som laa klumpet sammen i byen i udstykningstiden omkring aar 1800. Alderspræsidenten er, saavidt det har kunnet opklares, det ca. 300-aarige ”Gammel-Elses Hus”, der nu er købt af en aalborgenser og indrettet til sommerbolig. Egense gamle skole, der omtrent er 100 aar, blev i 1930 overtaget af borgerforeningen og bygget om til forsamlingshus.
   Længere mod øst, bag forsamlingshuset, ligger nogle af byens ældste gaarde, og til disse knytter sig en morsom tradition, der stadig er blevet holdt i hævd.

Kun een fisker tilbage

   Tidligere var fiskeriet hovederhverv i baade Egense og Dokkedal, men i Egense er der nu kun een erhvervsfisker tilbage. Omkring aarhundredskiftet var der syv fuldriggede fiskerbaade i Egense, og ved en optælling i 1924 var der i Egense og Dokkedal i alt 70 fiskerbaade, men siden er de forsvundet, dels af mangel paa havn, men mest af mangel paa kvalificeret medhjælp.
   Omkring aar 1400 skal Dokkedal have været en lille købstad med borgmester, raadmænd, byfoged og en kongelig sildesalter, mens den nu kun er en almindelig landsby, og ogsaa i Egense var der en ”Kongelig salter”, der opkøbte og saltede sild til det kongelige hof og flaaden, og byerne var dengang kendt for de store sildefangster.
   Længere mod syd, mellem Egense og Dokkedal, begynder Mulbjergene, der danner et naturligt læ for Dokkedal by. Paa Mulbjergene har der i mange aar været restauration; i begyndelsen var det blot et træhus med grusgulv og jernmøbler, men senere blev restauranten bygget op i sin nuværende skikkelse. Det skete i flere etaper, eftersom turiststrømmen voksede. Der kom saa en stille periode, hvor restauranten førte en hensygnende tilværelse under forskellige bestyrere, indtil den for to-tre aar siden købtes af det nuværende værtspar, Annelise og Erik Husted, der gav den en haardt tiltrængt modernisering og døbte den om til Restaurant Mulbjerg. Aaret efter købte Annelise og Erik Husted den ligeledes stærkt forfaldne Dokkedal kro, og efter en gennemgribende restaurering aabnedes den under navnet Muldbjerg Kro. Begge steder er nu blevet yndede udflugtssteder, der sommeren igennem er godt besøgt af turister og af egnens folk, og om vinteren er Mulbjerg Kro det naturlige samlingssted for byens folk.
   Vestpaa fra Dokkedal breder vildmosen sig. Her er i de senere aar blevet bygget en mængde nye husmandshjem, men store dele af mosen ligger stadig uberørt hen. Paa vejen ud til mosen ligger Dokkedal skole, og her saavel som i den gamle skole har lokalerne i over 100 aar været benyttet til gudstjenester om søndagen, forrettet af præsten i Mou. Gennem mange aar har man i Dokkedal arbejdet paa at faa bygget en kirke, og det ser ud til, at der skulle være en chance for at faa bevilling og byggetilladelse allerede i aar. Tegningerne er for længst færdige, og der er indkøbt en grund i nærheden af skolen.
   Kirken bliver præget af sit nære naboskab med vildmosen, da baade døbefont og to store kors skal laves af moseeg, som der findes meget af paa egnen.
   Længere ude mod Øster Hurup ligger Knarmbu, hvor der ifølge overleveringen engang skal have ligget en kirke. Udforskningerne er overladt til Nationalmuseet.
   I udkanten af Dokkedal har baadebygger Knud Sørensen i løbet af to aar faaet en god virksomhed stillet paa benene. Han startede med i sin kælder at bygge pramme og joller, som i mangel af anden udvej blev lempet ud ad kældervinduet, naar de var færdige. For kort tid siden slog han ind paa ogsaa at bygge speedbaade af finer eller glasfiber, og efterspørgslen er nu blevet saa stor, at han har maattet tage to mand til hjælp, og han har maatte bygge et større værksted.
   Sørensens baade bliver solgt til hele Jylland, og i efteraaret var han helt i Hillerød for at levere en baad.
   Ogsaa omkring Mou er der sommerhusbyggeri i gang. I Skellet er der allerede bygget 38 sommerhuse, og ved den tidligere restaurant ”Frydenstrand” skal der igen laves sommerrestauration, og der skal rejses en større sommerhusby paa gaardens jord, der ligger lige ned til Limfjorden.

Sogneraadsformanden optimistisk

   Hos sogneraadsformand Henry Nielsen samles alle traadene i den kolossale udvikling i det før saa fredelige sogn. Det omfatter vejarbejde var paabegyndt, da han i 1958 afløste Karl Jensen paa posten som sogneraadsformand, og siden har han haft sin tid fuldt optaget af forhandlinger.
   Noget let hverv har det ikke været, og i Egense blev han under skolestriden, upopulær hos mange, men han har gjort et stort arbejde for at klare sagerne paa bedste maade i sognets interesse.
   - Det er min mening, siger han, at der nu bliver meget bedre skoleforhold i Egense, end der nogensinde tidligere har været. Børnene faar bedre plads og lyse, moderne lokaler i stedet for de mørke skolestuer i den gamle skole, og legepladsen bliver indrettet i god afstand fra den stærkt trafikerede vej. Jeg er godt klar over, at mange i Egense endnu er utilfredse med løsningen af skolestriden, men jeg tror, at de fleste vil blive tilfredse med den nye skole, naar de ser den færdig.
   Der bliver en skolestue i den tidligere smedie og en i huset, og for tiden bygger vi bolig i Mou til læreren.
   Der er sat fuld kraft paa arbejdet, for vi skal helst have skolen klar i god tid, før færgefarten begynder, saa vi kan faa den gamle skole væk. Den midlertidige omkørsel ved den gamle skole er simpelthen en dødsfælde for bilister, der ikke er kendt her.
   Turistmæssigt set tror jeg, færgeruten vil faa stor betydning for kommunen, og der er ingen tvivl om, at vi gaar en god tid i møde. I den tid anlægsarbejdet har staaet paa, har der været trængsel paa vejen til Egense Fyr, og der har været god brug for kommunens parkeringspladser baade hverdage og søndage.
   Ihvert fald de første to-tre aar vil forbindelsen trække mange turster til, fordi det er noget nyt, men paa længere sigt vil det blive godstrafikken, der sammen med rutebiltrafikken vil gøre sig stærkest gældende.
   Der er for øvrigt allerede givet koncession til en direkte rute fra Randers til Frederikshavn med to daglige forbindelser.
   - Hvordan med sommerhusbyggeriet ved Egense Fyr?
   - Vi arbejder for tiden paa en byggevedtægt, og der vil ikke blive givet tilladelse til noget sommerhusbyggeri, før den er vedtaget. Vi har et daarligt eksempel paa ukontrolleret byggeri i sommerhuskolonien i Skellet, og skure af den art skal der ikke bygges ved fyret!
   Der er ingen tvivl om, at der inden længe vil ligge en stor sommerhusby dernede, for der er jo god efterspørgsel efter grundene. Kommunens campingplads staar færdig til at tage imod gennemrejsende turister, og jeg tror, der kommer mange, for turistmæssigt set er Mou sogn og vildmosen jo endnu et uudforsket land.

Annoncerne på avissiden:

Min fars annonce - der også skimtes i ovenstående billede, anden spalte øverst:



2010-09-28 klokken 19:18:45. Kommentarer (1)

Det ser godt ud - er meget tydeligere end i den gamle avis.

Bente   |   2012-03-25 19:08:37

Skriv en kommentar. Html-tags kan anvendes - med varsomhed!

Tekst:   
Navn:   
E-mail:   
Url: http://
Skriv Æ:       
(Se nedenfor)

Sidste kommentarer:

I et hjørne af Himmerland
Min morfars violin og andre krigsminder
Sangen om Ivar Huitfeldt
Sangen om Ivar Huitfeldt
Sangen om Ivar Huitfeldt

 
eXTReMe Tracker