|
post[at]frands.dk
Har du googlet noget, du ikke kan finde her på siden?
Så søg her: (skelner mellem store og små bogstaver)
|
|
|
|
|
|
|
Overvejelser I
(Fortsat fra Peregrin)
7. januar 2016
Der er allerede gået lang tid siden den første entry i denne fiktive rejsedagbog, og i mellemtiden vil vi - Peregrin og jeg - være nået til Hou, hvor vi efter at have foldet pontonerne ind vil have fortøjet langskibs ved kajen inderst i havnen ved siden af riggerkranen.
Jeg vil gå op i Brugsen og købe ind, hvorefter vi vil sejle ud og lægge os for anker for natten på det grunde vand nord for færgelejet. Men først vil jeg sidde et øjeblik i cockpittet i den sarte eftermiddagssol og tænke over, hvordan vi fra beretningen om den helsingoranske hf-studerende kommer videre i rejsedagbogen.
Kontrafaktum I
En mulighed er at fortsætte med nogle kontrafaktiske overvejelser.
Hvordan kunne det være gået, hvis hun faktisk havde kørt med toget en af de dage, jeg kiggede efter hende på banegården i Helsingør? Så kunne jeg have truffet hende, men sandsynligvis ville jeg ikke kunne have fundet ud af at henvende mig til hende på en fornuftig måde. Jeg ville sikkert ikke have givet mig til kende, men skjult mig i mængden og sørget for at komme uset væk - med håbet om, at jeg jo ville kunne gentage besøget på banegården og træffe hende igen en anden god gang.
Hvad nu hvis jeg var gået hjemmefra 2-3 minutter tidligere morgenen efter festen hos Hans? Så havde vi nok udvekslet et par bemærkninger ved stoppestedet, men jeg havde sikkert ikke turdet fremføre noget ønske om at se hende igen.
Den eneste mulighed var, at jeg havde haft åndsnærværelse nok til om natten inden hun forlod mit værelse at foreslå hende, at vi skulle ses igen. Da jeg undlod dette, var slaget allerede tabt.
Men havde jeg gjort det, kunne vi have mødtes igen i løbet af nogle dage. Så kunne vi måske have udviklet et forhold af en art. Og selv om det sikkert ville være gået itu i løbet af nogle dage, uger eller måneder, så kunne det have været det, der havde motiveret mig til efter praktikperioden på Aalborg Værft at komme tilbage til Helsingør Teknikum i efteråret 1975, da jeg i stedet afbrød uddannelsen og engagerede mig i Dokkedal Både.
Så havde jeg passet mine studier i Helsingør, da mine forældre senere i efteråret 1975 realiserede deres separation. Bådebyggeriet ville i så fald være blevet afviklet, og jeg havde sikkert gennemført uddannelsen og kunne have gjort karriere som skibsingeniør.
Eftertanker I
Eller jeg kan overveje de mere generelle erfaringer, jeg kan udlede af beretningen.
I december 2015 sendte Danmarks Radio en dokumentarudsendelse om Woody Allen. Hans liv og lange brogede filmografi blev gennemgået, og sidst i udsendelsen opsummerede Woody Allen selv: Alle hans drømme fra ungdommen var gået i opfyldelse. Han havde fået lov at lave masser af film, han havde haft god succes med de fleste og enkelte var blevet blockbustere for alvor, han havde haft stor succes med at spille jazzmusik både i New York og rundt i verden, han kunne ikke have opnået mere. "Men til trods for mit held hvorfor føler jeg så, at jeg alligevel er blevet røvrendt?" afsluttede han med en hjertelig latter.
Der er noget befriende i den livserfaring. Hvis en person med en sådan succes kan føle sig røvrendt af livet, så er det måske fordi det er et livsvilkår, at vi alle i sidste ende føler os røvrendt.
Som når PH digter: I dit korte liv er det meste spildt. Okay, det vidste jeg sådan set godt, men at han skriver det, betyder jo, at det ikke er noget specielt for mig, men at alle oplever det. Fordi det er et livsvilkår.
I det lys bliver mit lidet succesfulde romantiske eventyr med den helsingoranske HF-studerende knap så stor en fiasko. I stedet gemmer jeg det som et varmt minde fra en uskyldig tid.
Og lad hende nu få fred.
2016-01-12 klokken 12:25:17. Kommentarer (0)
|
|
|
Skriv en kommentar. Html-tags kan anvendes - med varsomhed!
|
|
|
|
