frands.dk

post[at]frands.dk

Har du googlet noget, du ikke kan finde her på siden?
Så søg her: (skelner mellem store og små bogstaver)

Menu

Håndværk
Resten af hjemmesiden
   Frændefortegnelse
   Egense
      Hals-Egensefærgen
      Egense Friskole
      FDF
      Dokkedal Både
   Søværts
   La Poderosa
   Ivar Huitfeldt
   Krigsminder
   Peregrin
   Bissens Klumme
   Diverse
   Gamle blog
   Gamle forside

Arkiv

Sidste fem

Egense Friskole

I forbindelse med Egense Friskoles 50-års jubilæum den 1. november 2013 opfordrede min søster Bente mig til at skrive noget, som hun så ville læse op til jubilæumsfesten. Det blev til nedenstående:

Onsdag den 12. februar 1964

Jeg begyndte i skolen i Egense i dag. Mærkelig skole. Man kan slet ikke se, at det er en skole, det ligner et ganske almindeligt hus til at bo i. Og man skal ikke stå på række før man går ind. Eller bukke for læreren når man går ud ligesom i Dokkedal. I frikvarteret stod vi i forgangen. Det var pissekoldt. De andre drenge snakkede om traktorer. De snakkede om, om Færguson Femogtrådde var bedre end Daw Broun eller omvendt. Andreasses lillesøster var der. Hun hedder Karen. Hun går i første årgang og jeg går i anden, men vi går i samme klasse. Sådan var det heller ikke i hverken Dokkedal eller Hadsund.

Fredag den 14. februar 1964

Flyttelæsset kom i dag. Mor og far har travlt med at få alting stillet på plads. Huset er helt nyt. Far har bygget det selv. Sammen med nogle mænner, han havde ansat. Der var også en, der hedder Murer Hus. Knud siger, han kender tre murere nu. Murer Hus, Murer Larsen hjemme i Hadsund og Kennedymureren.

Lørdag den 15. februar 1964

Jeg var til Andreasses fødselsdag i dag. Han var flink og tage mig med. Men jeg kender andre i skolen. Lisbeth og Kirsten og nogle flere af de store. De kom tit til Dokkedal, da vi boede der. Så legede vi nogle lege. Nogle gange skar vi mel. Mor lagde en tiøre på toppen af en lille bunke kartoffelmel på en tallerken. Så skulle vi skiftes til at skære lidt af melet væk med en kniv. Til sidst var bunken nogle gange helt tynd. Og når den væltede, skulle ham, der sidst havde skåret af melet, samle tiøren op med munden. Hvis man kom til at grine, støvede det helt vildt. Vi legede også en leg, hvor alle blev sendt ud af stuen, undtaget mor og to andre. Så kom de ind igen en af gangen. De fik bind for øjnene, og så skulle de stå på den plade, vi har til bordet. Så holdt mor dem i hånden mens hun gik ned i knæ og snakkede med dem, samtidig med, at de to andre løftede dem en lille smule. Så troede de, at de var halvanden meter oppe i luften. Så skulle de hoppe ned. Og så blev de jo forbavsede, når de ramte jorden næsten med det samme. Engang var jeg tankelæser. Jeg gik ud af stuen, mens de andre fandt på et tal, de skulle tænke på allesammen. Da jeg kom ind, kiggede jeg dem i øjnene hver især, mens jeg holdt om deres kinder. Når jeg havde været hele vejen rundt, kunne jeg gætte tallet. De andre børn kunne ikke se, at når jeg læste mors tanker, bed hun tænderne sammen det rigtige antal gange, så jeg kunne mærke det i hænderne.

Senere

Vi havde ingen vand i dag. Jeg gik over på marken overfor for at se, om de havde en brønd på gården overfor. Jeg kunne ikke se nogen brønd. Mærkeligt.

Senere

Torben, som jeg går i klasse med, og som bor ved siden af, havde besøg af sin fætter Frank i dag. De spurgte, om jeg ikke ville være med til at lege.

Senere

De fleste landmænd i Egense har traktor. Faktisk tror jeg kun, at det er Karl Butler og Per Knudsen, der bruger heste.

Senere

I dag havde vi lærer Fogt til geografi. Han lavede en lille leg med os. Når han sagde et bynavn, skulle vi hoppe rundt, så vi stod med ansigtet i den retning, som byen er i. Det var inde i den lille klasse, ud mod vejen. Han forklarede os, at København var i den og den retning, men det kunne jeg ikke få til at passe. Vi hoppede mod København en gang, og jeg stillede mig med hovedet i den retning, som han havde sagt. Men anden gang hoppede jeg i den retning, som jeg selv mente, København ligger i, og så rettede han mig. Men jeg forstår det ikke. Jeg må have kommet til at vende forkert på vej ind i klassen.

Senere

Vi bor tæt på skolen. Der er kun Aage Andersens, Bettebutler, Ravsliberens, Styrmandens og Ott-agnes imellem. Vi går hjem og spiser i middagsfrikvarteret. Og mor kan sove indtil tyve minutter i otte. Og ikke som i Dokkedal, hvor hun skulle med bussen. Dengang skulle jeg gå ud med hendes taske og sætte i indkørslen, når bussen skulle stoppe, og om eftermiddagen i Egense skulle hun tit vente næsten en time, før bussen kom. Så læste hun bøger. Engang blev hun så optaget, at hun glemte bussen. Heldigvis stoppede den alligevel og dyttede, så hun kom med alligevel.

Senere

Der er to ishytter i Egense. En henne i byen. Det er Cecilies. Hun sælger Premier is. Og en ovre på den anden side af vejen, overfor Arne Jokumsen. De sælger Ama-Nova is.

Senere

Jeg løb rundt om August Poulsen mens han var ved at tromle jorden, der hvor vores græsplæne ude foran skal være. Det var Frank, der sagde, jeg ikke turde. Ovre ved lærer Fogt er de stadig i gang med at mure og bygge.

Senere

Vi har mor til regning. I dag skulle vi lære 6-tabellen. Når vi lærer tabeller, skriver hun tabellens tal på tavlen. Rundt om skriver hun alle tallene i en cirkel, men i tilfældig rækkefølge. Så skal man sige, hvad tallet i midten gange med hvert tal i cirklen bliver. Vi skiftes til, og mor tager tid med et stopur, og den der kan hurtigst, får en streg i mors bog. Når man har 10 streger, får man en stjerne til at klistre udenpå regnebogen. Karen er ret irriterende. Hun er næsten altid hurtigst, og hvis hun er syg eller siger forkert, så er det næsten altid Merete eller Annette eller Marianne, der er hurtigst. Jeg har ingen streger endnu.

Senere

Mig og Torben har bygget en hule oppe på marken. Vi har brugt noget gammelt træ fra dengang far byggede huset og nogle plader, som Aage Andersen har. Det er blevet en fin hule.

Vi har stearinlys på bordet, og vi er begyndt at ryge lidt. Mest tørre syrestængler. Vi har også prøvet at ryge elektrikerrør, men de er ret stærke.

Senere

Lærer Fogt har været i Amerika. Han kan fortælle mange interessante ting derovre fra. Han har for eksempel fortalt, at de alle sammen skriver med kuglepen derovre. Og når den er tom, smider de den væk! I skolen må vi ikke skrive med kuglepen. Vi skal skrive med fyldepen. Nogle af os har moderne fyldepenne, hvor man bruger blækpatroner. Andre fylder den fra skolens blækhuse. Hvis man ikke har en fyldepen, får man en pen og et penneskaft af læreren. Nogle gange bliver vi smurt ret meget ind i blæk, når vi skriver.

Senere

Skolen har fået besøg af nogle børn fra en svensk skole. Jeg var lidt spændt på, om vi skulle have nogen boende. Men da jeg vågnede i morges, lå der en fremmed dreng i underkøjen. Han hedder Nils-Yngve. Han er meget ældre end mig, han går i femte klasse.

Senere

Mig og Nils-Yngve kan forstå det meste af, hvad vi siger til hinanden, men nogle gange skal vi lige forklare det lidt mere. For eksempel forklarede han mig, at tegne hedder at ri på svensk. Han tegnede på vores legetavle og sagde, at på svensk hedder det at han rier. På dansk er det vist noget med at sy. Mærkeligt.

Senere

En af de store svenske drenge var ved at komme galt af sted i trafikken i dag. Han cyklede frem og tilbage på vejen. Pludseligt var der en bil der dyttede helt vildt. Det var fordi han cyklede i den forkerte side af vejen. Sådan gør man nemlig i Sverige.

Senere

Jeg fik en lussing af mor i dag. Det var fordi jeg faldt, mens vi skulle øve i koret. Det var helt uretfærdigt. Det var Ole Kristensens skyld. Hun slår næsten aldrig de andre børn. Kun mig en gang imellem.

2016-03-25 klokken 08:20:54. Kommentarer (0)

Skriv en kommentar. Html-tags kan anvendes - med varsomhed!

Tekst:   
Navn:   
E-mail:   
Url: http://
Skriv Æ:       
(Se nedenfor)

Sidste kommentarer:

I et hjørne af Himmerland
Min morfars violin og andre krigsminder
Sangen om Ivar Huitfeldt
Sangen om Ivar Huitfeldt
Sangen om Ivar Huitfeldt

 
eXTReMe Tracker