frands.dk

post[at]frands.dk

Har du googlet noget, du ikke kan finde her på siden?
Så søg her: (skelner mellem store og små bogstaver)

Menu

Håndværk
   Skitse
   Støbe i jord
   Organisation I
Resten af hjemmesiden

Arkiv

Sidste fem

En skitse

Juli 2017



Kunsten at være betoner

1: Forord
Denne tekst er stærkt inspireret af Mathias Tesfayes bog Kloge Hænder. Forordet skal handle om denne inspiration.

2: Indledning
De fleste sætter pris på godt håndværk, men de færreste bryder sig om håndværkere.
Der skabes ingen værditilvækst nogen steder overhovedet uden håndværkere i sidste ende bruger hænderne. Man kan betragte det som definitionen på håndværk - og dermed gøre udsagnet til en tautologi.

3: Godt håndværk
En anden bog, der har inspireret mig meget er Robert M Pirsigs Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel. Pirsig ser en sammenhæng mellem at udføre et godt håndværk og det at finde zen, der er den japanske buddhismes mål. Pirsig på sin side har antageligt fundet inspiration i bogen Bueskydning og zen af tyskeren Eugen Herrigel.
Det er vist Herrigel, der citerer en traditionel fortælling om en zen-novice, der spørger sin mester om, hvordan han finder zen. Mesteren spørger om den unge munk har vasket sin risskål, hvortil novicen svarer, at det har han ikke. Så gå og gør det, anbefaler mesteren.
Det er i hvert fald Herrigel, der fortæller, at hans egen mester, der skulle hjælpe ham til at finde zen, forsøger at sætte sig ind i, hvilken baggrund Herrigel har. Herrigel er uddannet i blandt andet filosofi hjemme i Tyskland, og da mesteren læser om den vestlige filosofis forholden sig til verden, kaster han ærgerligt bogen til side - så kan han bedre forstå, hvorfor Herrigel har så vanskeligt ved at gøre fremskridt i forhold til zen.
En anden vinkel på det, man kan kalde håndværkets åndelige dimension, kom frem i en fjernsynsudsendelse, hvor Anders Agger portrætterede hernhuterne i Christiansfeld. En af de portrætterede personer var håndværker, vistnok ovnsætter. Han mente, at når han lavede et stykke håndværk, så gjorde han sit bedste for at frembringe en så høj kvalitet som muligt. Det gjorde han til Guds ære.
Nå. Det kan synes lidt langhåret at tage fat på håndværkets forhold til religionerne – eller måske snarere omvendt, religionernes opfattelse af håndværket. Men skulle man ikke have behov for hverken at finde sig selv eller sin gud, så kender en dygtig håndværker fornemmelsen af at lave et godt stykke arbejde. Han kender fornemmelsen, når man bliver så optaget af sit håndværk, at han glemmer tiden og alt omkring ham. På moderne dansk hedder det at komme i flow.
Som en gammel kineser engang sagde: Vil du være lykkelig en aften, så drik dig fuld. Vil du være lykkelig en uge, så gift dig. Men vil du være lykkelig resten af livet, så lær et håndværk. Og det kan være at støbe beton, at bygge en båd, at spille et instrument eller at programmere en computer. Mulighederne er legio.
Det er naturligvis alt sammen noget bavl, men sagen i en nøddekerne er, at den daglige tilfredsstillelse ved at udføre et stykke arbejde på et højt kvalitativt niveau er noget, som alle håndværkere oplever i større eller mindre grad – ellers, hvis alt hvad man får ud af sin indsats er en løn, høj eller lav, ville arbejdet da også være helt uudholdeligt.

4: begrænsningerne
"Vi ha´a jo forvinte´ os nå´å mer´ af dig," var der en gammel bekendt fra hjemegnen, der sagde til mig, da jeg traf ham til et julearrangement i Aalborg for nogle år siden. Jeg har hørt det samme før og siden. Jeg kunne være blevet til hvad som helst, mener folk, og de forstår ikke, hvorfor jeg så vælger at støbe beton. Selv kollegerne i skurvognene deler denne opfattelse.
Det værste er, at jeg selv begynder at stille spørgsmål ved mine valg.
Nå. Folk er fulde af fordomme, for eksempel forventer de, at socialt dårligt fungerende personer altid er ekstremt intelligente. Det er ikke tilfældet. Da jeg søgte ind i Mensa, fnisede de, da de så resultatet af min optagelsesprøve, hvorefter de henviste mig til Dansk Folkeparti. Så dum synes jeg dog ikke selv, jeg er.
Tilbage til sagen: Betoner er sammen med de fleste håndværk et lavstatusfag. Man forventes at være backwards, lazy and crazy, hvis man vælger det fag. Det får en række konsekvenser:

4.0: Betonerne selv
Når jeg tænker tilbage på de gange, arbejdet har gjort mig i dårligt humør, har det aldrig været arbejdet i sig selv, der har gået mig på. Ingeniørerne har jeg aldrig haft noget dårligt forhold til, og selv formændene har kun sjældent irriteret mig. Nej, konflikterne har stort set altid været med kolleger.
Sagen er, at frekvensen af backwards, lazy and crazy personer er forholdsvis høj i byggebranchen.
Men når faget har lavstatus, ligger det i sagens natur, at den slags folk havner her.

4.1: Organisationen i danske entreprenørfirmaer - betragtet gennem glasbunden
I danske entreprenørfirmaers organisation er der en glasbund, som de timelønnede ikke har en chance for at trænge igennem. Jeg var i en del af byggeperioden af DOKK1 på havnen i Aarhus ansat ved NCC, der stod for betonarbejdet på byggeriet. På et tidspunkt lod firmaet som om, det interesserede sig for de timelønsansattes forhold til firmaet. Vi blev bedt om at udfylde et spørgeskema. Et af spørgsmålene besvarede jeg med følgende: "Jeg er ikke en del af organisationen, hverken i mine egne eller firmaets øjne."
Organisationsteori opstod som videnskab i de europæiske landes militærvæsen. Man interesserede sig for hierarkiet i officerskorpset, mens de menige soldater simpelthen ikke blev opfattet som en del af organisationen. Ved min besvarelse af NCC´s spørgeskemaundersøgelse gav jeg med ovenfor citerede svar udtryk for, at danske entreprenørvirksomheder ikke er kommet længere.
Under evalueringen af resultatet af undersøgelsen bedyrede den ledende ingeniør, at de menige betonere skam naturligvis blev opfattet som en del af NCC´s organisation. Kort tid senere kom formanden en smule oprevet og meddelte sjakket, at han havde fået besked på at nedmande. 100%. Med andre ord, hele sjakket blev fyret. Så meget for vores delagtighed af organisationen.
I en sådan situation reagerer folk forskelligt. Nogle bliver syge og viser sig ikke mere på pladsen, andre går ned i tempo og bruger arbejdstiden til at sure og brokke sig. Jeg selv er akkurat ligeglad med, om jeg bliver fyret eller ej, og jeg sagde til formanden, at nogle af os hverken ville gå ned i tempo eller kvalitet i opsigelsesperioden. Vi syntes jo, det var synd for formanden, at han skulle fyre os.
I mellemtiden nåede jeg at tage overingeniøren på ordet, og jeg begyndte at lade som om, jeg var en del af organisationen.
I sjakket blev vi opmærksomme på et problem med nogle korrugerede rør i toppen af de præfabrikerede søjler beregnet til sammenstøbning med bjælkerne, der blev monteret ovenpå. Når disse rør blev fyldt med vand og temperaturen faldt til under frysepunktet blev søjlerne frostsprængt i toppen. De fleste søjler på DOKK1 er flækket på den måde. Guldbemærkningen kom, da en, som jeg desværre ikke kan huske hvem var, sagde: "Nå men det er jo ligesom på Moesgaard," med henvisning til det næsten samtidige byggeri af det nye museum i Højbjerg. Den nødvendige erfaring var i organisationen, den var bare ikke delt!
Frostsprængningen kunne forhindres ved dels at fylde beton i de færdigtmonterede søjle/bjælkesamlinger, dels ved at bore huller i søjlerne
Bla bla bla.
Peikkobjælkerne på Bestseller, driften af Pihl og Søn, der får DSB´s indkøb af IC4-tog til at ligne rettidig omhu i en veldrevet virksomhed.
Bla bla bla.
Håndværkerne er blevet fremmedgjorte i den videnskabelige betydning dette begreb antager i Kapitalens første bind. Håndværkerne er blevet reduceret til lønarbejdere og har herved mistet meget af indholdet i deres fag.
Jan Karlzon, der var en kontroversiel leder af SAS i mange år, udgav bogen Riv pyramiderne ned. Jeg har ikke læst bogen, men efter sigende skulle han give udtryk for det synspunkt, at organisationer er bedst tjent med så horisontal en organisationsplan som muligt. Han fortæller anekdoten om, at der engang blev bygget en kirke. En biskop gik rundt blandt stenhuggerne, der fremstillede byggestenene til kirken. Han så en, der så trist ud, og han spurgte ham, hvorfor det var sådan. Stenhuggeren fortalte, hvordan han fra morgen til aften bare stod og huggede den ene stenblok til efter den anden. Det var trættende og umådeligt kedeligt. Biskoppen gik videre og så nu en anden stenhugger, der så glad og fornøjet ud selv om han tilsyneladende stod og lavede præcist det samme arbejde som den første stenhugger. Biskoppen spurgte ham, hvordan det gik til, at han var så glad. Jeg bygger en katedral, svarede stenhuggeren.
Det fremgår af de første linjer i forordet til "Introduktion til grundlæggende organisationsteori," at som man råber i skoven får man svar:
Man kan lede ud fra to forskellige menneskeopfattelser, en positiv og en negativ: Ifølge den positive opfattelse ledes folk bedst med ros og positiv tilgang i det hele taget, mens den negative går ud på at straffe folk på plads. Ved forsøg viser det sig, at begge tilgange opfylder sig selv. Folk, der er vant til ros bliver frustrerede, når de bliver straffet, og på folk, der er vant til at blive straffet på plads, preller ros af.

4.2: Struktøruddannelsen
Teknisk Skole uddanner struktører med en meget lille margin mellem det, lærerne kan præstere og det, eleverne forventes at tilegne sig.
Jeg ved det, for jeg har selv undervist der. Stedet er dysfunktionelt.
Man lærer for eksempel, at megapascal pr kvadratmeter er et nyere udtryk for meganewton pr kvadratmeter! Og jeg har set en lærer forklare eleverne, at man kan halvere en vinkel ved at halvere tangens til vinklen og afsætte den!!
Håndværksfagenes lavstatus rammer også faglærerne, der som antydet ikke alle har spidskompetence i faget.
Fagskolerne anvender negativ menneskeopfattelse i deres pædagogiske tilgang. Eleverne skal bare have af grovfilen, var et råd, jeg fik af en kollega.
Men problemet med skolerne er også, at det ikke først og fremmest er fagskoler, men socialpædagogiske opdragelsesanstalter.

4.3: Fagforeningerne
Det er enhver klasses objektive interesse at bevare sig selv som klasse.
Men fagforeningerne er også tvunget til at gå imod arbejdsgiverne i benhård klassekamp – ellers forbedres forholdene ikke, ja, de goder, der allerede er tilkæmpet, forvitrer hurtigt, hvis ikke fagforeningerne opretholder et konstant pres.
Men hvis lønnen er det eneste, man får ud af sit arbejde, bliver det et fattigt liv.

5: Hvad skal man stille op?
Vi har set, at situationen fastholdes i en dialektik mellem fag med lav status; som ikke tiltrækker ressourcestærke unge; der umuliggør en inddragelse af håndværkerne i virksomhedernes organisation; og som efterlader offentligheden med opfattelsen af, at håndværkere er backward, lazy and crazy; et fucking cetera, som angelsaksen siger.
Løsningen er ikke enkel – men den må handle om at angribe problemet fra alle sider.

5.1: Entreprenørerne
må i højere grad inddrage håndværkerne som en del af organisationen. Centralt står kommunikationen mellem håndværkerne og de forskellige ledelsesniveauer. Kommunikationen er i høj grad envejs – ingeniøren laver nogle tegninger, som håndværkerne derefter forventes at følge, når de bygger. Der bør skabes kommunikationskanaler, hvor håndværkernes erfaringer kommer til deres ret.
Hvorfor ikke betragte tegningerne som forslag, som håndværkerne derefter giver feedback efterhånden som byggeriet skrider frem?
Det er sådan de fleste byggerier i forvejen fungerer. Selv den dygtigste ingeniør har svært ved at udtænke hver eneste detalje i byggeriet, og fejlprojekteringerne dukker senest op, når håndværkeren står med en umulig detalje.

5.2: Erhvervsskolerne
må højne uddannelsernes niveau. Det socialpædagogiske arbejde må henlægges til produktionsskolerne, så de tekniske skoler kan koncentrere sig om den faglige side af sagen.
Man kunne lave en struktørassistentuddannelse, hvor de med lavere ambitioner eller evner kan stå af og få et arbejde, som passer til dem.
Herved kunne man hæve niveauet for de, som er parate til næste level. Jeg har for eksempel en idé til et kursus "statik for struktører", som kan give de studerende en forståelse for kraftparallellogrammer, skivevirkninger og så videre. Naturligt vil kurset også indeholde "trigonometri vinkelmåling og -afsætning for struktører". Et andet emne kunne være en introduktion til organisationsteori, så de folk, der ender som bajse eller formænd har en vis faglig ballast i forhold til at lede et stykke arbejde.

5.3: Fagforeningerne
må fortsætte arbejdet med at uddanne sjakbajser såvel fagligt i fagforeningsmæssig forstand med opmålerkurser etc., som fagligt i teknisk skoleforstand med fokus på materialeflowet på byggepladsen etc.
En del af dette arbejde består i at påvirke de tekniske skoler til at videreudvikle fagene.

5.4: Generelt
må man højne respekten for det gode håndværk og dermed for håndværkerne. Det kan blandt meget andet gøres ved, at håndværkerne blander sig i den offentlige debat og gør offentligheden opmærksom på, hvad godt håndværk er og betyder. De, som har evnerne, har også forpligtelsen.

6: Men jeg går på efterløn om femten arbejdsuger. Så kan I rende mig i bagdelen. Mu ha ha ha HA HA HAR HAR HAR HAR HAR HAR!

2017-11-10 klokken 12:56:55. Kommentarer (0)

Skriv en kommentar. Html-tags kan anvendes - med varsomhed!

Tekst:   
Navn:   
E-mail:   
Url: http://
Skriv Æ:       
(Se nedenfor)

Sidste kommentarer:

I et hjørne af Himmerland
Min morfars violin og andre krigsminder
Sangen om Ivar Huitfeldt
Sangen om Ivar Huitfeldt
Sangen om Ivar Huitfeldt

 
eXTReMe Tracker