frands.dk

post[at]frands.dk

Har du googlet noget, du ikke kan finde her på siden?
Så søg her: (skelner mellem store og små bogstaver)

Menu

Hndvrk
   Skitse
   Stbeijord
   Organisation I
Resten af hjemmesiden

Arkiv

Sidste fem

En skitse

Juli 2017



Kunsten at vre betoner

1: Forord
Denne tekst er strkt inspireret af Mathias Tesfayes bog Kloge Hnder. Forordet skal handle om denne inspiration.

2: Indledning
De fleste stter pris p godt hndvrk, men de frreste bryder sig om hndvrkere.
Der skabes ingen vrditilvkst nogen steder overhovedet uden hndvrkere i sidste ende bruger hnderne. Man kan betragte det som definitionen p hndvrk - og dermed gre udsagnet til en tautologi.

3: Godt hndvrk
En anden bog, der har inspireret mig meget er Robert M Pirsigs Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel. Pirsig ser en sammenhng mellem at udfre et godt hndvrk og det at finde zen, der er den japanske buddhismes ml. Pirsig p sin side har antageligt fundet inspiration i bogen Bueskydning og zen af tyskeren Eugen Herrigel.
Det er vist Herrigel, der citerer en traditionel fortlling om en zen-novice, der sprger sin mester om, hvordan han finder zen. Mesteren sprger om den unge munk har vasket sin risskl, hvortil novicen svarer, at det har han ikke. S g og gr det, anbefaler mesteren.
Det er i hvert fald Herrigel, der fortller, at hans egen mester, der skulle hjlpe ham til at finde zen, forsger at stte sig ind i, hvilken baggrund Herrigel har. Herrigel er uddannet i blandt andet filosofi hjemme i Tyskland, og da mesteren lser om den vestlige filosofis forholden sig til verden, kaster han rgerligt bogen til side - s kan han bedre forst, hvorfor Herrigel har s vanskeligt ved at gre fremskridt i forhold til zen.
En anden vinkel p det, man kan kalde hndvrkets ndelige dimension, kom frem i en fjernsynsudsendelse, hvor Anders Agger portrtterede hernhuterne i Christiansfeld. En af de portrtterede personer var hndvrker, vistnok ovnstter. Han mente, at nr han lavede et stykke hndvrk, s gjorde han sit bedste for at frembringe en s hj kvalitet som muligt. Det gjorde han til Guds re.
N. Det kan synes lidt langhret at tage fat p hndvrkets forhold til religionerne eller mske snarere omvendt, religionernes opfattelse af hndvrket. Men skulle man ikke have behov for hverken at finde sig selv eller sin gud, s kender en dygtig hndvrker fornemmelsen af at lave et godt stykke arbejde. Han kender fornemmelsen, nr man bliver s optaget af sit hndvrk, at han glemmer tiden og alt omkring ham. P moderne dansk hedder det at komme i flow.
Som en gammel kineser engang sagde: Vil du vre lykkelig en aften, s drik dig fuld. Vil du vre lykkelig en uge, s gift dig. Men vil du vre lykkelig resten af livet, s lr et hndvrk. Og det kan vre at stbe beton, at bygge en bd, at spille et instrument eller at programmere en computer. Mulighederne er legio.
Det er naturligvis alt sammen noget bavl, men sagen i en nddekerne er, at den daglige tilfredsstillelse ved at udfre et stykke arbejde p et hjt kvalitativt niveau er noget, som alle hndvrkere oplever i strre eller mindre grad ellers, hvis alt hvad man fr ud af sin indsats er en ln, hj eller lav, ville arbejdet da ogs vre helt uudholdeligt.

4: begrnsningerne
"Vi haa jo forvinte os n mer af dig," var der en gammel bekendt fra hjemegnen, der sagde til mig, da jeg traf ham til et julearrangement i Aalborg for nogle r siden. Jeg har hrt det samme fr og siden. Jeg kunne vre blevet til hvad som helst, mener folk, og de forstr ikke, hvorfor jeg s vlger at stbe beton. Selv kollegerne i skurvognene deler denne opfattelse.
Det vrste er, at jeg selv begynder at stille sprgsml ved mine valg.
N. Folk er fulde af fordomme, for eksempel forventer de, at socialt drligt fungerende personer altid er ekstremt intelligente. Det er ikke tilfldet. Da jeg sgte ind i Mensa, fnisede de, da de s resultatet af min optagelsesprve, hvorefter de henviste mig til Dansk Folkeparti. S dum synes jeg dog ikke selv, jeg er.
Tilbage til sagen: Betoner er sammen med de fleste hndvrk et lavstatusfag. Man forventes at vre backwards, lazy and crazy, hvis man vlger det fag. Det fr en rkke konsekvenser:

4.0: Betonerne selv
Nr jeg tnker tilbage p de gange, arbejdet har gjort mig i drligt humr, har det aldrig vret arbejdet i sig selv, der har get mig p. Ingenirerne har jeg aldrig haft noget drligt forhold til, og selv formndene har kun sjldent irriteret mig. Nej, konflikterne har stort set altid vret med kolleger.
Sagen er, at frekvensen af backwards, lazy and crazy personer er forholdsvis hj i byggebranchen.
Men nr faget har lavstatus, ligger det i sagens natur, at den slags folk havner her.

4.1: Organisationen i danske entreprenrfirmaer - betragtet gennem glasbunden
I danske entreprenrfirmaers organisation er der en glasbund, som de timelnnede ikke har en chance for at trnge igennem. Jeg var i en del af byggeperioden af DOKK1 p havnen i Aarhus ansat ved NCC, der stod for betonarbejdet p byggeriet. P et tidspunkt lod firmaet som om, det interesserede sig for de timelnsansattes forhold til firmaet. Vi blev bedt om at udfylde et sprgeskema. Et af sprgsmlene besvarede jeg med flgende: "Jeg er ikke en del af organisationen, hverken i mine egne eller firmaets jne."
Organisationsteori opstod som videnskab i de europiske landes militrvsen. Man interesserede sig for hierarkiet i officerskorpset, mens de menige soldater simpelthen ikke blev opfattet som en del af organisationen. Ved min besvarelse af NCCs sprgeskemaundersgelse gav jeg med ovenfor citerede svar udtryk for, at danske entreprenrvirksomheder ikke er kommet lngere.
Under evalueringen af resultatet af undersgelsen bedyrede den ledende ingenir, at de menige betonere skam naturligvis blev opfattet som en del af NCCs organisation. Kort tid senere kom formanden en smule oprevet og meddelte sjakket, at han havde fet besked p at nedmande. 100%. Med andre ord, hele sjakket blev fyret. S meget for vores delagtighed af organisationen.
I en sdan situation reagerer folk forskelligt. Nogle bliver syge og viser sig ikke mere p pladsen, andre gr ned i tempo og bruger arbejdstiden til at sure og brokke sig. Jeg selv er akkurat ligeglad med, om jeg bliver fyret eller ej, og jeg sagde til formanden, at nogle af os hverken ville g ned i tempo eller kvalitet i opsigelsesperioden. Vi syntes jo, det var synd for formanden, at han skulle fyre os.
I mellemtiden nede jeg at tage overingeniren p ordet, og jeg begyndte at lade som om, jeg var en del af organisationen.
I sjakket blev vi opmrksomme p et problem med nogle korrugerede rr i toppen af de prfabrikerede sjler beregnet til sammenstbning med bjlkerne, der blev monteret ovenp. Nr disse rr blev fyldt med vand og temperaturen faldt til under frysepunktet blev sjlerne frostsprngt i toppen. De fleste sjler p DOKK1 er flkket p den mde. Guldbemrkningen kom, da en, som jeg desvrre ikke kan huske hvem var, sagde: "N men det er jo ligesom p Moesgaard," med henvisning til det nsten samtidige byggeri af det nye museum i Hjbjerg. Den ndvendige erfaring var i organisationen, den var bare ikke delt!
Frostsprngningen kunne forhindres ved dels at fylde beton i de frdigtmonterede sjle/bjlkesamlinger, dels ved at bore huller i sjlerne
Bla bla bla.
Peikkobjlkerne p Bestseller, driften af Pihl og Sn, der fr DSBs indkb af IC4-tog til at ligne rettidig omhu i en veldrevet virksomhed.
Bla bla bla.
Hndvrkerne er blevet fremmedgjorte i den videnskabelige betydning dette begreb antager i Kapitalens frste bind. Hndvrkerne er blevet reduceret til lnarbejdere og har herved mistet meget af indholdet i deres fag.
Jan Karlzon, der var en kontroversiel leder af SAS i mange r, udgav bogen Riv pyramiderne ned. Jeg har ikke lst bogen, men efter sigende skulle han give udtryk for det synspunkt, at organisationer er bedst tjent med s horisontal en organisationsplan som muligt. Han fortller anekdoten om, at der engang blev bygget en kirke. En biskop gik rundt blandt stenhuggerne, der fremstillede byggestenene til kirken. Han s en, der s trist ud, og han spurgte ham, hvorfor det var sdan. Stenhuggeren fortalte, hvordan han fra morgen til aften bare stod og huggede den ene stenblok til efter den anden. Det var trttende og umdeligt kedeligt. Biskoppen gik videre og s nu en anden stenhugger, der s glad og fornjet ud selv om han tilsyneladende stod og lavede prcist det samme arbejde som den frste stenhugger. Biskoppen spurgte ham, hvordan det gik til, at han var s glad. Jeg bygger en katedral, svarede stenhuggeren.
Det fremgr af de frste linjer i forordet til "Introduktion til grundlggende organisationsteori," at som man rber i skoven fr man svar:
Man kan lede ud fra to forskellige menneskeopfattelser, en positiv og en negativ: Iflge den positive opfattelse ledes folk bedst med ros og positiv tilgang i det hele taget, mens den negative gr ud p at straffe folk p plads. Ved forsg viser det sig, at begge tilgange opfylder sig selv. Folk, der er vant til ros bliver frustrerede, nr de bliver straffet, og p folk, der er vant til at blive straffet p plads, preller ros af.

4.2: Struktruddannelsen
Teknisk Skole uddanner struktrer med en meget lille margin mellem det, lrerne kan prstere og det, eleverne forventes at tilegne sig.
Jeg ved det, for jeg har selv undervist der. Stedet er dysfunktionelt.
Man lrer for eksempel, at megapascal pr kvadratmeter er et nyere udtryk for meganewton pr kvadratmeter! Og jeg har set en lrer forklare eleverne, at man kan halvere en vinkel ved at halvere tangens til vinklen og afstte den!!
Hndvrksfagenes lavstatus rammer ogs faglrerne, der som antydet ikke alle har spidskompetence i faget.
Fagskolerne anvender negativ menneskeopfattelse i deres pdagogiske tilgang. Eleverne skal bare have af grovfilen, var et rd, jeg fik af en kollega.
Men problemet med skolerne er ogs, at det ikke frst og fremmest er fagskoler, men socialpdagogiske opdragelsesanstalter.

4.3: Fagforeningerne
Det er enhver klasses objektive interesse at bevare sig selv som klasse.
Men fagforeningerne er ogs tvunget til at g imod arbejdsgiverne i benhrd klassekamp ellers forbedres forholdene ikke, ja, de goder, der allerede er tilkmpet, forvitrer hurtigt, hvis ikke fagforeningerne opretholder et konstant pres.
Men hvis lnnen er det eneste, man fr ud af sit arbejde, bliver det et fattigt liv.

5: Hvad skal man stille op?
Vi har set, at situationen fastholdes i en dialektik mellem fag med lav status; som ikke tiltrkker ressourcestrke unge; der umuliggr en inddragelse af hndvrkerne i virksomhedernes organisation; og som efterlader offentligheden med opfattelsen af, at hndvrkere er backward, lazy and crazy; et fucking cetera, som angelsaksen siger.
Lsningen er ikke enkel men den m handle om at angribe problemet fra alle sider.

5.1: Entreprenrerne
m i hjere grad inddrage hndvrkerne som en del af organisationen. Centralt str kommunikationen mellem hndvrkerne og de forskellige ledelsesniveauer. Kommunikationen er i hj grad envejs ingeniren laver nogle tegninger, som hndvrkerne derefter forventes at flge, nr de bygger. Der br skabes kommunikationskanaler, hvor hndvrkernes erfaringer kommer til deres ret.
Hvorfor ikke betragte tegningerne som forslag, som hndvrkerne derefter giver feedback efterhnden som byggeriet skrider frem?
Det er sdan de fleste byggerier i forvejen fungerer. Selv den dygtigste ingenir har svrt ved at udtnke hver eneste detalje i byggeriet, og fejlprojekteringerne dukker senest op, nr hndvrkeren str med en umulig detalje.

5.2: Erhvervsskolerne
m hjne uddannelsernes niveau. Det socialpdagogiske arbejde m henlgges til produktionsskolerne, s de tekniske skoler kan koncentrere sig om den faglige side af sagen.
Man kunne lave en struktrassistentuddannelse, hvor de med lavere ambitioner eller evner kan st af og f et arbejde, som passer til dem.
Herved kunne man hve niveauet for de, som er parate til nste level. Jeg har for eksempel en id til et kursus "statik for struktrer", som kan give de studerende en forstelse for kraftparallellogrammer, skivevirkninger og s videre. Naturligt vil kurset ogs indeholde "trigonometri vinkelmling og -afstning for struktrer". Et andet emne kunne vre en introduktion til organisationsteori, s de folk, der ender som bajse eller formnd har en vis faglig ballast i forhold til at lede et stykke arbejde.

5.3: Fagforeningerne
m fortstte arbejdet med at uddanne sjakbajser svel fagligt i fagforeningsmssig forstand med opmlerkurser etc., som fagligt i teknisk skoleforstand med fokus p materialeflowet p byggepladsen etc.
En del af dette arbejde bestr i at pvirke de tekniske skoler til at videreudvikle fagene.

5.4: Generelt
m man hjne respekten for det gode hndvrk og dermed for hndvrkerne. Det kan blandt meget andet gres ved, at hndvrkerne blander sig i den offentlige debat og gr offentligheden opmrksom p, hvad godt hndvrk er og betyder. De, som har evnerne, har ogs forpligtelsen.

6: Men jeg gr p efterln om femten arbejdsuger. S kan I rende mig i bagdelen. Mu ha ha ha HA HA HAR HAR HAR HAR HAR HAR!

2017-11-10 klokken 12:56:55. Kommentarer (0)

Skriv en kommentar. Html-tags kan anvendes - med varsomhed!

Tekst:   
Navn:   
E-mail:   
Url: http://
Skriv :       
(Se nedenfor)

Sidste kommentarer:

At stbe beton i jord
Hadsund 1962 - 1964
Hndvrk
Hndvrk
I et hjrne af Himmerland

 
eXTReMe Tracker