Frandses Frænde Fortegnelse

               
       
Ellen Jensen Jørgen Peter Jensen

Indgang
Slægterne
Personerne
   Alle personer
   Søg person(er)
   Sidst tilføjede
   Aksel
      Printvenlig version
      Printvenlig stamtræ
      Printvenlig efterkommere
      Sæt Aksel som proband
Lokaliteterne
Brugere
Log ind

Kontakt Frands:
post[snabela]frands.dk
Mobil: 23 24 63 76

 

Aksel Jensen

Født den 4. oktober 1883 i Hvidmosebakken, Them Sogn, Vrads Herred, Skanderborg
Død den 11. januar 1947 i Edslev, Kolt Sogn, Ning Herred, Aarhus


Jørgen Peder Jensen skriver:

Da Far var 7 år kom han ud at tjene på en gård på Bindingshede mellem Svejbæk og Himmelbjerget. En søn på gården, en halv snes år ældre end Far, havde ganske små arme, der var standset i væksten, mens han var en lille dreng, men ellers normalt udviklede. Han kunne ikke helt klare sig selv, og en af Fars pligter var at hjælpe ham. I denne plads havde Far det godt, og jeg tror nok, han var der tre somre. En sommer gik fra omkring 1. marts til jul. Lønnen var lidt uld og et par træsko, men føden fik han jo da. I senere pladser var behandlingen hård, slid over evne og prygl til ved mindste lejlighed. Skolegang blev der ikke meget af, og hvis han endelig kom i skole, faldt han oftest i søvn, når han kom til at sidde stille. Far fortalte tit om en degn, der havde forståelse for tjenestedrengene og lod dem sove en times tid, men også om en anden, der trolig prøvede at banke bibelhistorie og katekismus ind i deres søvnige hoveder. Efter omfanget af skolegangen var Fars kundskaber udmærkede. Han læste godt, og vi ville gerne have ham til at læse højt, og han læste bogstavret "det", "mig", "dig" o.s.v. Han kunne skrive dansk uden mange fejl og regne til husbehov.

Far lavede mange skarnsstreger overfor de mænd og koner, han tjente hos. Hans ryg og bag måtte betale dyrt hver gang, men jeg tror, han ligesom opretholdt sin selvagtelse ved ikke at lade sig kue ved udsigten til straf, og var straffen hård, så blev også gavtyvestregerne skrappere. Et enkelt træk kan vise hans form for selvhævdelse. En dag Far stod ved vandtruget med nogle køer, kom hans madmor og overfusede ham på det groveste. Far mente, det var uforskyldt, og han dyppede sin fedtede hat i vandet og gav madmoderen den lige i synet. Hvad der fulgte efter, har jeg glemt. Far havde dog også lyse minder fra sin drengetid. Engang var han blevet så skrækkelig luset, og i sin nød fortalte han det til sin madmor. Hun beordrede alt hans tøj udleveret. Det kom i den varme bageovn, og selv blev han vasket og kæmmet, så han blev luseplagen kvit. Et år tjente han sammen med sin broder, Søren Peter, der var karl på gården, og Far fortalte, at broderen flere gange måtte have fat i manden, når han syntes, det kunne være nok med prygleriet. Samme broder hjalp ham også en anden gang. Far kunne aldrig være i fred for en større dreng, og til sidst besluttede Søren Peter, at han skulle have en lærestreg. En dag, da de tre opholdt sig i kostalden, tog han fat i fyren, og han fik valget mellem en gavaldig omgang prygl eller æde en klat varm kolort, som han fik serveret på en træpind. Han valgte det sidste, og Far fortalte smågrinende, at drengen havde sagt: "De smage sgu it gåt". Siden fik Far fred for ham.

Som årene gik steg Far i graderne, og som tjenestekarl kom han til Vrold, hvor han traf Mor. En tjenestekarl havde ingen mulighed for at forsørge en familie, og Far gik derfor i træskomagerlære hos morbror Jørgen, der var gift med hans søster Ingeborg. Jeg tror ikke oplæringen var særlig effektiv. Både mester og lærling var meget unge, og efter hvad Far fortalte, var de mere optaget af at holde øje med deres geddekroge i mosen end af at lave træsko. Om Far nogensinde har kunnet lave en træsko på egen hånd, ved jeg ikke, men han fik heller aldrig brug for det; han arbejdede altid med andre ting.

Den 26. oktober 1902 blev Far og Mor gift. Jeg tror, de boede hos min oldefar den første vinter. Han var blevet enkemand samme år. Næste sommer var Far soldat i Nyborg.

Mens Far var soldat i sommeren 1903 boede Mor hos oldefar, men hun måtte naturligvis forsørge sig selv. Dengang var der ikke nogen form for understøttelse til soldaters familie. Min bror Ejnar blev født den 12. december 1902, så ham havde Mor også ansvaret for. Mor fortalte, at det kunne være svært nok, for der skulle også gerne være mulighed for at sende en skilling til Far nu og da. Soldaterlønnen var, så vidt jeg husker, 55 øre om ugen plus 8 pund rugbrød, og man skulle selv sørge for støvler, undertøj og pudsegrej. Far fortalte, at han og en kammerat købte lidt margarine og puddersukker til brødet, og det var deres forplejning hele sommeren.

Da Far kom hjem, fik han og Mor arbejde hos en gårdmand i Horndrup. Han ejede to gårde, og Far og Mor kom til at bo på den ene. Mor skulle passe nogle ungkreaturer, og Far var fast daglejer. Han fik 75 øre om dagen om vinteren og 1,50 kr om sommeren. Desuden har de nok fået mælk og kartofler fra gården, men småt var det. Om vinteren havde Mor altså 4,50 kr om ugen til mad til hende og Ejnar, og hjemmet var etableret så spartansk som tænkeligt muligt, så der var brug for hver øre, der kunne spares til nyanskaffelser. Min søster Emma blev født i Horndrup den 2. februar 1905. På det tidspunkt må Far og Mor være blevet enige om, at dette her ikke kunne være fremtiden for dem, og de dristede sig til at købe et gammelt hus i Vrold. Det kostede 300,- kr, og lidt udbetaling har de vel måttet præstere, selv om man må undre sig over, hvordan det har været muligt at lægge noget til side af den løn, de hidtil havde haft. Huset var forfaldent og primitivt. Der var intet komfur, og Mor lavede maden over et åbent ildsted den første tid. Der blev snart rådet bod på manglerne, for i sommertiden var der gode penge at tjene i mosen. Far begyndte meget tidligt om morgenen, og Mor kom lidt senere med børnene, og ved fælles indsats en lang dag kunne de tjene en 3-4 kr, og det var mange penge dengang. Men tørvegravningen varede kun en 3 måneder, og resten af året måtte Far finde andet arbejde, og det skulle helst være noget, der gav lidt mere end en almindelig dagløn, og det var han god til at snuse op. Når der var hestemarked i Skanderborg, var han fast mand hos en hestehandler, og der var gode drikkepenge at tjene ved mønstring af heste og levering til de nye ejere. Efter en særlig god dag kom Far hjem med stueuret, som Far og Mor havde hele deres levetid. Engang påtog han sig et større arbejde med regulering af området omkring Mindet i Skanderborg . Om han fik noget ud af det ud over en almindelig dagløn, ved jeg ikke. Til sidst fik han fast arbejde på Skanderborg Savværk. Han skulle passe en stor rundsav, og derfor fik han 5 øre mere i timen end andre, 35 øre i alt. Arbejdstiden var 10 timer om dagen, fra 6 morgen til 6 aften. Fra Vrold er der 5 km til Skanderborg, og Far gik på arbejde og måtte afsted ved 5-tiden og var først hjemme omkring klokken 7, så der var ikke megen tid til familien, der nu bestod af forældre og 3 børn. Jeg var kommet til den 7. april 1907. Det blev efterhånden for besværligt med den lange vej, og i 1910 blev huset i Vrold solgt, nu kostede det 500,- kr, og vi flyttede til Skanderborg. Det blev dog kun for en kort tid. Allerede i 1911 blev ejendommen på Edslev Knude købt. Den kostede 3.700,- kr, hvoraf 3.300,- kr var faste lån. Der blev udbetalt 300,- kr, og resten, 100,- kr, blev afdraget med 25,- kr i første termin, 37,50 kr i næste, og restbeløbet i tredie. Pengene var små dengang. Vi flyttede til Edslev den 4. april 1911. Jeg tror, at Far og Mor hele tiden havde haft en drøm om at få egen jord, og den var nu gået i opfyldelse, selv om ejendommen var meget beskeden, c. 3 tdr. land.. Den kunne føde et par køer og nogle få grise og var ikke tilstrækkelig grundlag for familiens eksistens. Far og Mor måtte stadig arbejde udenfor hjemmet for at skaffe det nødvendige. Far fik hurtigt fast arbejde hos en gårdmand i nabolaget, og Mor passede så den hjemlige bedrift og gik ud og tjente lidt, når der var travlt på gården i roe- og høsttiden. I sommeren 1915 blev Far indkaldt til sikringsstyrken, og da der ikke var nogen form for understøttelse, var det naturligvis et par vanskelige måneder. Sommeren var meget tør, og jeg husker Far kom hjem og solgte vor bedste ko, vi kunne ikke føde den længere. I 1916 købte Far og Mor ejendommen mod syd, c. 7 tdr. land. Prisen var 6.800,- kr, og i papirerne står der kun, at pengene er betalt. Hvordan de blev skaffet ved jeg ikke. Men der er jo da blevet optaget nyt kreditforeningslån. Nu kunne udearbejdet indskrænkes, men helt undværes kunne det ikke. Far havde i flere år en mælketur, og om sommeren kørte han på torvet med frugt og grønsager. Far tækkede også, når der var tid til det om sommeren, og han kunne slagte en gris for folk, og på den måde skaffede han en lille kontant indtægt. Indstillingen var i øvrigt, at udgifterne skulle holdes nede på det mindst mulige, selv om det betød meget ekstra arbejde. Det ville have været en stor lettelse, om de havde fået indlagt elektricitet, men da det var på tale i begyndelsen af tyverne, mente de ikke, at de havde råd til det, så det fik de aldrig. Den 17. december 1916 blev Inger født, og som sidste skud på stammen kom Mary den 19. december 1919. Far og Mor hjalp trofast hinanden med det daglige arbejde, og når Far var ude, måtte Mor naturligvis tage særlig fat. I fællesskab nåede de deres mål, at blive økonomisk uafhængige og skabe et godt og trygt hjem for os børn.

I 1943 overtog Inger og Arnold ejendommen, og den er senere solgt til deres datter Anne Mette og hendes mand, Thomas. Far og Mor købte et lille hus i Edslev, og der døde Far den 11. januar 1947. Mor flyttede senere til Hasselager, hvor Emma og Morten var gode mod hende, til hun døde den 12. august 1954.

Lokaliteter:

Forhold:
Ane Jensen, født Jørgensen, 26. oktober 1902 til 11. januar 1947

Aksel har ialt 2 forfædre og 6 efterkommere i frændefortegnelsen

Efterkommere:

Ejnar Jensen
 
Emma Rasmussen
 
Jørgen Peder Jensen
 
Inger Agnes Jensen, født Jensen
 
Aksel Borup Jensen
 
Mary Jørgensen
 

Revideret af:
Frands Sørensen 2006-04-19 16:57:12

Denne side er blevet set 1 gange.